Administrativ medarbejder (Skolesekretær)
Vi søger en administrativ medarbejder på fuld tid pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi har brug for en rutineret administrativ medarbejder, som, uden at miste overblikket, er i stand til at varetage mange forskellige opgaver. Gerne med erfaring fra skoleverdenen.
Hovedarbejdsopgaverne er:
- Personale-, løn og elevadministration.
- Statistikker- og indberetninger til offentlige myndigheder.
- Telefon, mail, post og personlige henvendelser på skolens kontor.
- Support til ledelse og lærere.
Vi ønsker, at du:
- Er serviceminded og har lyst til at omgås såvel børn som voksne fra forskellige lande og kulturer.
- Behersker såvel dansk som engelsk i tale og skrift. Engelsk er skolens fælles sprog.
- Er rutineret bruger af MS Office, og gerne med erfaring i skolesystemer. Vi bruger UVSkole og OpenApply.
- Har erfaring med lønadministration. Vi bruger DSA Løn.
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i et inspirerende miljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Gode kolleger fra 15 forskellige lande. Løn og arbejdsforhold forhandles individuelt med udgangspunkt i overenskomst mellem Privatskoleforeningen og HK.
Vi har som skole haft stor vækst i de seneste 14 år, og vores ambition og forventning er, at det fortsætter i de kommende år. Læs mere om os på vore hjemmeside www.ais-aarhus.dk.
For yderligere information kontakt Business Manager Charlotte Jessen cj@ais-aarhus.dk / 6066 1336. Ansøgning på dansk eller engelsk modtages via "Ansøg"-knappen gerne hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er 25. april, og vi indkalder til samtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.