Konstruktionsingeniør

apartmentINGENIØRGRUPPEN A/S placeHolstebro calendar_month 

Har du lyst og evner til at arbejde med spændende og varierende projekter inden for bærende konstruktioner og kunne du tænke dig at blive en del at et dygtigt tværfagligt team, hvor vi brænder for at levere projekter til tiden og i høj kvalitet?

Så er dette job måske lige noget for dig.

Vi søger en velfunderet og fagligt stærk konstruktionsingeniør til vores kontor i Holstebro.

Om os

Holstebro-kontoret er en del af Ingeniørgruppen, hvor vi også har afdelinger i Varde og Vejen. Sammen arbejder vi under ét tag og på tværs af lokationer, hvilket styrker vores sammenhold, vidensdeling og sparring. Med over 60 års erfaring tilbyder vi rådgivning indenfor byggeri, anlæg, forsyning, planlægning og certificeret brand- og statikrådgivning.

Om jobbet

Du får mulighed for at arbejde med en bred kundekreds, herunder offentlige bygherrer, boligforeninger samt mange erhvervsvirksomheder og private. Vi prioriterer en varieret opgavetype, så du både kommer til at arbejde med store, komplekse projekter og mindre, spændende opgaver, som tilsammen giver dig en dynamisk og afvekslende arbejdsdag.

Du skal trives med skiftende opgavetyper og generelt have en nysgerrig og fleksibel indstilling til dit arbejde. Hos os kommer du til at arbejde med alle discipliner, der relaterer sig til konstruktionsingeniørens fagområder, herunder beregninger, tegninger og beskrivelser.

Om dig

Vi søger dig, der er uddannet bygnings- eller konstruktionsingeniør på bachelor- eller masterniveau og har mindst 3 års erfaring med projektering – gerne fra et rådgivende ingeniørfirma. Du har solid faglighed, overblik og tager initiativ, uanset om du arbejder selvstændigt eller som del af et team.

Du trives med nye udfordringer, tager ansvar og ser dialog med bygherre, arkitekter, myndigheder og entreprenører som en naturlig del af arbejdet. Fra dag ét vil du få ansvar for egne projekter – fra første kundekontakt til færdig aflevering.

Derudover lægges der vægt på:

  • Erfaring med projektering af større eller mindre projekter.
  • Solidt kendskab til relevante IT-værktøjer på højt niveau, herunder mindst ét FEM-program.
  • Evne til at arbejde både selvstændigt og i teams på tværs af faggrænser – samt støtte andre konstruktører og tekniske designere under udførelsen af tegninger.
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, over for både interne og eksterne samarbejdsrelationer.
  • Evne til at bevare overblikket, selv når der er travlt.
  • En udadvendt og god kollega med et godt humør.
  • Lyst til at lære nyt, tage udfordringer op samt vejlede yngre kolleger i tegningsarbejdet.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et dynamisk miljø, præget af godt humør, effektivitet og faglighed.
  • Gode og stabile arbejdsforhold.
  • Familievenlige og fleksible vilkår.
  • Stort fokus på vidensdeling og medarbejderudvikling.
  • En stilling i en virksomhed med spændende vækst og udvikling.
  • Et stærkt socialt arbejdsmiljø med attraktive firmaarrangementer.
  • Løn efter kvalifikationer.

Bliv en del af os

Uanset om du arbejder i Holstebro, Varde eller Vejen, bliver du en del af et team med omkring 30 dygtige medarbejdere, der skaber stærke relationer både internt og eksternt. Hos os prioriterer vi et godt socialt sammenhold og fleksibilitet, så der er plads til både arbejde og familie.

Vi søger en ny kollega til kontoret i Holstebro, MEN bor du i nærheden af afdelingen i Varde eller Vejen, er der også mulighed for, at det bliver din arbejdsplads.

Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt miljø med kompetente kollegaer, der sætter en ære i at yde helhedsorienteret rådgivning og hvor resultater og initiativ er værdsat og gode idéer hurtigt bliver omsat til virkelighed.

Send din ansøgning til ansoegning@igv.dk

Vi afholder samtaler løbende og behandler alle henvendelser fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen eller Ingeniørgruppen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Lasse Bæk Olesen på mail lbo@igv.dk eller på telefon +45 25 98 90 87.

apartmentINGENIØRGRUPPEN A/SplaceHolstebro
Vi søger en erfaren konstruktionsingeniør eller fagleder med en stærk faglighed indenfor byggeriets faser til vores konstruktionsafdeling. Du vil arbejde tæt sammen med arkitekter, entreprenører og bygherrer på projekter, hvor din vigtigste opgave...
apartmentLangkjær Staalbyg asplaceVildbjerg, 20 km fra Holstebro
er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef, Konstruktionsingeniør Karin Jensen på telefon +45 20 80 24 99 eller pr. mail kj@staalbyg.dk. Send din ansøgning allerede i dag til job@staalbyg.dk. Ansøgninger behandles løbende med ansættelse hurtigst muligt....
apartmentLægerne Sct. Jørgensgade 17 I/SplaceHolstebro
i Holstebro med tre læger (Lige nu fire faste læger) 1-3 uddannelseslæger, to sygeplejersker, 1 klinikassistent samt tre lægesekretærer. Vi forestiller os, du er uddannet lægesekretær eller har anden relevant baggrund. Har du arbejdet i almen praksis før...