Amager og Hvidovre Hospital søger afdelingslæge til Fertilitetsklinikken

apartmentHvidovre Hospital placeHvidovre calendar_month 

Vi øger kapaciteten, og en stilling som afdelingslæge ved Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetriske afdeling med funktion i fertilitetsklinikken ønskes derfor besat pr. 1.1.2025 eller efter aftale.

Vil du være med til at varetage og udvikle behandling af ufrivillig barnløshed?
Har du interesse for forskning indenfor reproduktionsmedicin og tidlig graviditet?
Ønsker du at være del af et stærkt tværfagligt team?

Er du god til at skabe gode patientforløb med kort ventetid?

Så er stillingen som afdelingslæge i fertilitetsklinikken i vores afdelingen noget for dig.

Et stærkt tværfagligt team med fokus på forskning og udvikling

Fertilitetsklinikken beskæftiger i alt 24 medarbejdere, heraf seks læger. Du vil indgå i et erfarent og dedikeret team bestående af flere faggrupper, som varetager udredning og behandling af patienter med ufrivillig barnløshed.

Vi udfører årligt ca. 600 IVF/ICSI-behandlinger, 650 behandlinger med fryseæg og 250 inseminationer og er i gang med at udvide kapaciteten. Klinikken anvender de nyeste metoder inden for specialet, herunder blastocystdyrkning, timelapse vurdering og vitrifikation i et nyt laboratorie.

Klinikken er meget forskningsaktiv og vi har et omfattende samarbejde med forskningsgrupper i andre subspecialer og specialer samt afdelinger både nationalt og internationalt. Vi tager aktiv del i uddannelsen af såvel læger som andre faggrupper.

Vi har et tæt samarbejde med Enheden for Gentagne Graviditetstab.

Mulighed for udvikling

Erfaring indenfor reproduktionsmedicin såvel klinisk som forsknings- og undervisningsmæssigt er en fordel men ikke et krav. Vi vil understøtte din faglige udvikling og du vil få ansvarsområder afhængigt af dine kompetencer og præferencer.

Du vil have funktion i fertilitetsklinikken og indgå i dagarbejde i weekender og søgnehelligdage på fertilitetsklinikken. Der vil være mulighed for at indgå i vagtberedskabet i afdelingen.

Vores forventninger til dig

Vi søger en speciallæge i gynækologi og obstetrik, der:

  • ønsker at bidrage til klinikkens og fagområdets fortsatte udvikling
  • er indstillet på at indgå i afdelingens undervisnings- og forskningsforpligtigelser
  • er nysgerrig, fleksibel, og engageret
  • god til kommunikation og samarbejde
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø

Om afdelingen

Fertilitetsklinikken er en integreret del af Gynækologisk-Obstetriske afdeling på Hvidovre Hospital. Vi er en stor afdeling med omkring 475 medarbejdere, heraf ca. 75 læger. Afdelingen varetager behandling inden for almen gynækologi, urogynækologi, føtalmedicin, obstetrik og fertilitetsbehandling og løfter alle opgaver indenfor specialet fraset visse onkologiske, urogynækologiske og obstetriske patientgrupper.

De gynækologiske og obstetriske funktionsområder er organiseret i afsnit og teams.

Ansøgningen bedes stillet op i de syv lægeroller, hvor de nævnte speciallægekompetencer beskrives separat.

Yyderligere oplysninger kan rekvireres hos ledende overlæge i fertilitetsklinikken Nina la Cour Freiesleben på tlf. 3862 3584 eller Cheflæge Helene Westring Hvidman på tlf. 4014 3390. Yderligere oplysninger om klinikken kan ligeledes findes på vores hjemmeside www.hvidovrehospital.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem RTLN og Yngre læger. Stillingen besættes med 37 timer pr. uge. Arbejdstid, og -tilrettelæggelse aftales individuelt. Man må forvente dagarbejde på fertilitetsklinikken ca. hver 4. weekend.

Ansøgning sendes elektronisk via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 15. november 2024

Ansættelsessamtaler: Samtaler forventes at finde sted i uge 47

apartmentHvidovre HospitalplaceHvidovre
der er organiseret under klinik for Ældresygdomme, som består af seks andre kollegaer med dig som den syvende. Vi har to sekretærer der arbejder på vores sengeafsnit og klinik på Amager Hospital, fire der arbejder i vores klinik på Hvidovre Hospital og så...
apartmentHvidovre HospitalplaceHvidovre
Afdeling på Hvidovre Hospital med start den 1. februar 2025 eller efter aftale. Her bliver du en del af Danmarks største fødested, hvor fagligheden og kollegerne er i top. De første år bliver du også en del af Region H’s Graduate Program, hvorunder vores...
apartmentHvidovre HospitalplaceHvidovre
Vi vil de næste år skulle arbejde mere indgående med udvikling af sammenhængende patientforløb på tværs i afdelingen, til gavn for alle gravide, fødende og barslende patienter på Amager Hvidovre Hospital. Denne stilling vil derfor potentielt være en stilling...