Vi søger en erfaren faglig funderet afdelingsleder
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. Det betyder, at hver enkelt borger, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Er du en dedikeret leder med hjerte for det socialpædagogiske område? Har du lyst til at lede engagerede medarbejdere gennem nærværende ledelse og bibeholde en drift præget af faglig stolthed og medarbejdertrivsel ?
Så er det præcis dig vi søger.
Anerkendende ledelse
Det er vigtigt for os, at du har lysten og evnen til at få andre til at lykkes med den pædagogiske kerneopgave – nemlig at sikre et godt liv for vores borgere på alle punkter. At du leder med en anerkendende tilgang til den enkelte medarbejder og bidrager til trivsel i det daglige ved at være åben, nærværende og nysgerrig.
Altiden Landerupgaard er i en udviklingsproces og du vil i denne funktion være med til at præge retningen.
Vi søger dig der:
- Er uddannet socialpædagog
- Har ledelseserfaring indenfor det specialiserede område, gerne suppleret af relevant ledelsesuddannelse
- Har en struktureret tilgang til din opgaveløsning og er systematisk i dine ledelsesfaglige indsatser
- Har erfaring i samarbejdet med bl.a. kommuner, socialtilsynet, arbejdstilsynet og pårørende
- Har indsigt i og forståelse for indsatser, der sikrer den økonomiske drift
- Har kendskab til Servicelovens §§ 107 og 108 og den derved relevante lovgivning bl.a. lov om voksenansvar og regler om magtanvendelse
- Har erfaring som ansvarlig for den udviklingsorienterede pædagogiske indsats jf. handleplan/bestilling
- Har kendskab til arbejdsmiljøfunktionen
- Er kommunikativ stærk i skrift og tale og kan begå dig på flere niveauer
- Har kørekort
Dine opgaver:
- Du bliver ansvarlig for den daglige borgerrettede indsats i tæt samarbejde med de socialfaglige koordinatorer
- Du bliver medansvarlig for oplæring af nye medarbejdere og har personaleledelse
- Du bliver medansvarlig for at sikre, at afdelingen lever op til gældende regler og følger interne procedure
- Du bliver medansvarlig for at sikre den pædagogiske indsats og udvikling heraf jf. de af socialtilsynet godkendte faglige tilgange og metoder
- Du bliver medansvarlig for vagtplaner
- Du vil sikre et højt kvalitetsniveau i kerneopgaven og driften
- Du bliver medansvarlig for at sikre tæt kontakt til de kommuner vi samarbejder med
- Du vil sikre et højt kvalitetsniveau i kerneopgaven og driften
- Du vil motivere og inspirere dine kollegaer i dagligdagen med henblik på at nå fælles mål, samt styrke et godt arbejdsmiljø
Altiden Landerupgaard ligger i skønne naturlige omgivelser på en 11 hektar stor grund ved Kolding. Ved botilbuddet er der skov, sø, grønne områder og aktivitetsområder.
Borgerne der er placeret i egne lejligheder fordelt i 3 huse og 3 skærmede tilbud er voksne med svære psykiatriske diagnoser og evt. dom.
Sundhedsfagligt personale er til stede på alle hverdage.
Læs mere meget mere om Altiden Landerupgaard her
Yderligere informationer:
Stillingen som afdelingsleder er en fuldtidsstilling og du vil referere til tilbudslederen.
Vi tilbyder mulighed for privat sundhedsforsikring til dig og dine børn, Medarbejder fordelsprogram via Visma LogBuy samt overenskomst med SL.
Og fordi din arbejdsglæde er vigtig for os, udfører vi trivselsmålinger 6 gange årligt.
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til, at kontakte tilbudsleder Susanne Cederberg på telefon 8180 6685.
Ansøgningsfrist senest den 6. maj 2025.
Vi afholder løbende samtaler og finder vi vores nye kollega i denne proces, så forbeholder vi os ret til at lukke opslaget før ansøgningsfristen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Altiden som organisation
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Læs mere på Altiden.dk