[ref. c48379916] Aarhus - Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice, Center for Dagpenge, Job og Karriere søger en jobkonsulent til fast stilling på ...

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 
Vi søger en engageret jobkonsulent med høj faglighed til at varetage en professionel indsats for jobsøgere. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge og med forventet start 01.12.24. Du vil blive tilknyttet en af to afdelinger for akademikere og professionsbachelorer, som består af i alt pt.

53 job- og virksomhedskonsulenter.

Kort beskrivelse af centeret:
I centeret er der ca. 125 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger. Stillingen som jobkonsulent er placeret i Afd. 2 for Akademikere og Professionsbachelorer. I centeret har vi en bred samarbejdsflade til de aarhusianske virksomheder, hvor fokus på virksomhedernes efterspørgsel er med til at sikre effekt og resultater i beskæftigelsesindsatsen.

Målet er at tilbyde en indsats, der bringer borgeren hurtigst muligt i job, og samtidig sikre et godt match mellem virksomhed og ledige.

Om afdeling for Akademikere og Professionsbachelorer:

En relativt høj ledighed blandt højtuddannede danner baggrund for en særlig virksomhedsrettet indsats for målgruppen i Jobcenter Aarhus. Målet med indsatsen er, i tæt dialog med både virksomheder og jobsøgere, at finde og skabe jobåbninger til højtuddannede.

Vi arbejder med et stærkt jobfokus, hvor vi dels er optagede af at udvikle indsatsen via Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi, dels - med jobsøgeren i centrum - at arbejde målrettet med at understøtte jobsøgerens aktive deltagelse, samt at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft.

Jobcenter Aarhus har allerede en effektfuld indsats på området. Har du lyst til at være med til at gøre en forskel, har du kendskab til målgruppen og ikke mindst erfaring indenfor beskæftigelsesindsatsen, kan vi tilbyde ansættelse i en dynamisk afdeling, der har succes i samarbejdet om klart definerede mål, og hvor du sammen med teamet af virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter skaber resultater og sikrer det rette match mellem virksomheder og højtuddannede ledige dagpengemodtagere.

Om jobbet:

Jobkonsulenternes primære funktion er varetagelsen af en professionel indsats i form af individuelle samtaler i samarbejde med de jobsøgende for at skabe det bedste afsæt til at komme i job. Indsatsen understøttes af tværfaglige teams bestående af jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter, som arbejder i relation til 7 kandidatbanker for akademikere og professions bachelorer:

  • Supply Chain Management & Economics
  • Kommunikation og Markedsføring
  • IT &TECH – udvikling, support og sikkerhed
  • Arkitektur & Byggeri
  • HR, Administration & Jura
  • Science, Technology & Sustainability
  • Sundhed, Pædagogik, Undervisning og Administration – det offentlige arbejdsmarked

Herudover er der et team, der arbejder med iværksætteri og ledelse.

Som jobkonsulent er du ansvarlig for afholdelse af individuelle samtaler og afklaring af hvilke tilbud, der er relevante. Indsatsen tilrettelægges i samråd med jobsøgerne, og hvor din rolle er at inspirere og facilitere vejen til job. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med jobsøgere, virksomhedskonsulenter, a-kasser og øvrige samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaver:

Som jobkonsulent, vil dine opgaver ift. have et særligt fokus på et af følgende områder:

  • Afdække jobsøgers kompetencer målrettet konkrete jobåbninger
  • Iværksætte relevant opkvalificering, når det vurderes relevant
  • Formidle relevante jobåbninger, virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinære jobs
  • Motivere jobsøger mod realistiske jobønsker med fokus på faglig og geografisk mobilitet
  • Iværksætte virksomhedsrettede/understøttende tilbud

Din profil:

Vi søger en kollega, der
  • har en relevant uddannelse og erfaring med målgruppen af højtuddannede
  • samt relevant erfaring inden for beskæftigelsesområdet
  • kan sætte sig ind i kompleks lovgivning og retningslinjer
  • har et godt kendskab til arbejdsmarkedet og kan vejlede i forhold hertil
  • kan give kvalificeret sparring på jobmål
  • har erfaring med målgruppen og formår at skabe en tillidsfuld relation, som understøtter vejen til job
  • er tolerant og serviceorienteret
  • er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig del af arbejdet, da der stilles store krav til dokumentation
  • kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • kan afholde samtaler på engelsk
Vi lægger desuden særligt vægt på, at du
  • evner at have mange bolde i luften
  • har gennemslagskraft og qua dine formidlingsevner kan motivere og rådgive jobsøgende
  • evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor omstillingsparathed er et vilkår, og hvor løbende ny lovgivning/nye rammer stiller krav til højt fagligt niveau, kreativitet og fleksibilitet
  • er en god teamplayer og har gode samarbejdsevner
Derfor skal du vælge os:

Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod på at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.

Du bliver en del af et stærkt kollegaskab med højt til loftet, fleksible arbejdsvilkår, mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst mellem KL og HK eller DS. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Dorte Marie Jensen på mail dmij@aarhus.dk eller tlf. 8713 3944.

Ansøgning:

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 17.11.2024

Motiveret ansøgning med vægt på erfaringer i forhold til beskæftigelsesområdet og målgruppen af højtuddannede, samt evt. relevante bilag skal være modtaget senest søndag den 17. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den onsdag den 27.11.24.

Forventet tiltrædelse: 1. december 2024.

Om Job og Virksomhedsservice:

Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.

Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside:

https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål.

Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
  1. 11-2024
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning. Ansøgningsfrist: Torsdag d. 5. december 2024 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 10. december 2024 Om Job og Virksomhedsservice: Jobcenter...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
har vi modtaget din ansøgning. Ansøgningsfristen er torsdag d. 21. november 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 26. november 2024. Om Job og Virksomhedsservice: Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
og Virksomhedsservice: Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt...