Restaurantchef søges til Maximum og The Grill i Kolding
Som restaurantchef får du æren af at være med til at skabe de gode oplevelser i restauranten.
The Grill byder hver aften på en lækker grillbuffet med specialiteter til både familier og virksomheder. Buffister og kokke står klar ved grillen til at skære netop de stege gæsten ønsker. Værter og værtinder står klar i restauranten til at modtage de mange gæster og sørge løbende for at levere en god service igennem hele aftenen.The Grill kan hver lørdag og søndag præsentere gæsterne for den populære brunchbuffet i morgen- og frokosttimerne.
Vi søger en medarbejder der har tidligere erfaring i restaurationsbranchen. Det er ikke et krav at have tidligere erfaring som direkte restaurantchef, men gerne erfaring med ledelse af medarbejdere.
Du skal som restaurantchef gå forrest og leve op til vores værdier såsom altid at yde optimal service overfor vores gæster. Du skal kunne skabe et sammenhold af de værter og værtinder som er en del af dit team, hvor du skal sørge for at motivere medarbejderne i den rigtige retning.
Du skal kunne lide at arbejde om aftenen og i weekenden, da det vil være dine primære arbejdstider.
Du vil blive en del af lederteamet og vil derved have stor indflydelse på din egen vagtplan.
Du skal være en god sparring til køkkenchefen, da restauranten og køkkenet naturligvis har et meget stort samarbejde omkring at levere gode oplevelser til vores gæster.
Arbejdsopgaver:
- Du skal sikre den daglige drift af restauranten, herunder planlægning og opfølgning.
- Opretholde kvalitet og høj hygiejne i restauranten
- Oplæring og udvikling af medarbejdere og deres kompetencer
- Vagtplanlægning
- Arrangere og planlægge større selskaber, såsom konfirmationer, barnedåb, runde fødselsdage mv.
- Sørge for værdierne og koncepter implementeres – og opretholdes
- Sparring med køkkenchef og kokke vedr. buffeten
- Arbejde aktivt med gæstetilfredsheden i restauranten
Vi tilbyder dig:
At bliver en del af Danmarks største forlystelseskæde i en stilling, hvor du sammen med dine kollegaer forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes. At blive en del af en flad organisation med fokus på gensidig feedback i et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.En arbejdsplads hvor der er mulighed for udvikling.
Vi forventer:
- At du har erfaring fra restaurationsbranchen
- At du er servicemindet og enig i, at gæsten er vigtigst i vores forretning
- At du har gode lederevner og har erfaring hermed
- At du ikke er bange for at tage ansvar og gå forrest
- At du kan lide at arbejde i et team
- At du er fleksibel og træder til når behovet opstår
- At du kan arbejde i weekender – du skal være synlig i centret når dine gæster er der.
Stillingen er fuldtid.
Opstart sker i følge aftale med rette kandidat. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag.
NB! Ansøgninger modtages kun via vores hjemmeside.