Entrepriseleder

apartmentSøndergaard A/S placeFrederikssund calendar_month 

Går du og drømmer om et jobskifte til en spændende hverdag, hvor to dage aldrig er ens? Har du erfaring inden for entrepriseverden, måske med faglig uddannelse som f.eks. tømrer eller murer, og kunne du tænke dig at være en del af danmarkshistoriens hidtil største nedrivningsopgave?

}}

Søndergaard er i dag en af branchens førende nedrivningsvirksomhed med stort fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Vi beskæftiger dagligt omkring 120 medarbejdere fordelt på 40-50 arbejdspladser.

Bliv en del af vores team, som blandt andet varetager nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg. Med reference til afdelingschefen får du ansvaret for planlægning, styring og gennemførelse af nedrivningsprojekter. Projekterne foregår primært i Jylland, men der kan også forekomme andre opgaver øst for Storebælt.

Din primære base vil være på vores kontor i Frederikssund, men med dage i det jyske.

Vi er en arbejdsplads, hvor tingene går hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med at holde fokus på flere opgaver sideløbende. Du skal kunne bestride evnen til at arbejde struktureret, være resultatorienteret og kunne se muligheder frem for begrænsninger.

Som entrepriseleder skal du have erfaring med ledelsesansvar. Grundet arbejde med ufaglært arbejdskraft er det særligt vigtigt at kunne bestride evnen til at lede og instruere på en meget konstruktiv måde, så vi sammen får etableret det perfekte team på arbejdspladsen.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Planlægning og styring af miljøsanerings- og nedrivningsentrepriser
  • Afholdelse af bygge- og sikkerhedsmøder, fordel at have Arbejdsmiljøuddannelsen Koordinator
  • Koordinering og ledelse ude på pladserne samt planlægge administrativt arbejde fra kontoret i Frederikssund
  • Forhandle og samarbejde med bygherre, myndigheder, leverandører og underentreprenører
  • Lede, opbygge og videreudvikle dit eget team af sjakbajser, formænd og svende
  • Medvirke til udvikling af produktionen i samarbejde med øvrige kollegaer

Vi tilbyder:

  • En plads på et fantastisk hold, der konsekvent viser dedikation, humor og respekt i måden, vi arbejder på
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed og branche, som er i positiv udvikling
  • Et job med gode muligheder for efteruddannelse og personlig udvikling
  • Firmabil, kontorplads, bærbar, tablet og firmatelefon
  • Pension og udvidet sundhedsordning
  • Funktionæransættelse med løn efter kvalifikationer
Vi vil rigtig gerne tage en snak med dig over en kop kaffe vedrørende ansættelse, især hvis du…
  • Har erfaring inden for entrepriseverden, gerne med anden faglig baggrund som tømrer, murer eller lignede. En bygningskonstruktør- eller ingeniøruddannelse er god at have, men det er ikke det, vi lægger vægt på
  • Er stærk i kommunikation og forhandling
  • Er initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har gode IT-kundskaber
  • Bestrider gode coach-/lederevner
  • Begår dig på dansk i skrift og tale. Engelsk er bestemt også en fordel, da vi på arbejdspladserne har flersprogede kollegaer

Ansøgning m.m.

Lyder det som jobbet for dig, så send venligst ansøgningen til vores KMA/HR-koordinator Kristina Johansen, Kj@soendergaard.dk

Vi har ikke fastsat nogen bestemt ansøgningsfrist, idet vi hellere venter på den rette kandidat. Vi afholder løbende samtaler.

apartmentMunck Forsyningsledninger GlostrupplaceGlostrup, 28 km fra Frederikssund
med hensyn til arbejdstider  •  Du tager ansvar, og har et smittende engagement  •  Du taler og forstår dansk Lyder det som noget for dig? Er du interesseret så giv entrepriseleder Keld Overgaard tlf. 25 43 31 83 mellem kl. 8 - 14 et opkald eller send en SMS...
thumb_up_altAnbefalede

Wok-sushi kok

apartmentCHANGSHENG ApSplaceFrederikssund
vi er en sushi restaurant søge en dygtig wok-sushi kok vi ønsker af dig:  •  en kok i det asiatiske køkken med mange års erfaring indfor wok-sushi lavning  •  stabil og ansvarlig  •  kan arbejde selvstændig og i teams OM JOB  •  vi kendes på god...
apartmentLidlplaceFrederikssund
Introduktion Er du under 18 år, og har du færdiggjort 9. klasse? Har du planer om at holde et sabbatår, mens du finder ud af, hvad næste skridt skal være? Så kan du tjene penge, se om butikslivet er noget for dig, og blive vores nye ungarbejder! På...