Studentermedhjælper søges til VIA Film & Transmedia

apartmentVIA University College placeAarhus calendar_month 

Studentermedhjælper søges til VIA Film & Transmedia

På Multiplatform Storytelling, VIA Film & Transmedia i Aarhus (Danmarks største filmskole) har vi brug en stundentermedhjælper, der er struktureret og ansvarsfuld. Du trives med mange forskellige arbejdsopgaver, en bred kontaktflade og er god til at skabe overblik.

Har du interesse og flair for at arbejde med AI og ser muligheder i at bruge teknologien ind i administration, er dette kun en fordel.

Du kommer til at arbejde med forskellige opgaver inden for uddannelsesadministration og på et uddannelsesområde, der er i løbende udvikling.

Om stillingen

Som studentermedhjælper ved VIA Film & Transmedia vil dine opgaver være skiftende, men dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Administrative opgaver, der understøtter uddannelsen - herunder fx oprettelse/redigering af dokumenter (på dansk og engelsk), journaliseringsopgaver, udlægs- og biblioteksregistrering samt besvarelse af henvendelser på mail. Du kan også arbejde med AI til at løse disse opgaver, hvor det er relevant.
  • Receptionistopgaver - herunder håndtering af gæster og studerende, mødeforberedelse og varebestilling.
  • Understøttelse af planlægning og afvikling af bl.a. informationsarrangementer, optagelsesprøver og dimissioner.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsessekretær Anya Bak på telefon 8755 0551 eller aban@via.dk.

Dine kompetencer
  • Du er effektiv, selvstændig og struktureret
  • Du har lyst til at arbejde med nye værktøjer
  • Du er fleksibel og kan påtage dig alle slags opgaver
  • Du kan lide en travl og til tider uforudsigelig arbejdsdag
  • Du er nysgerrig, åben og imødekommende overfor gæster, studerende m.m.
  • Du kan arbejde i Filmbyen inden for uddannelsens træffetider (9-15) samt om aftenen et par gange årligt.

Ansættelsesvilkår

Den gennemsnitlige arbejdstid er 12 timer om ugen som udgangspunkt fordelt på 3 dage, alternativt 2 dage. I travle perioder kan der være brug for, at du arbejder lidt ekstra.

Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK). Hovedarbejdsted er Campus Filmbyen, men der må forventes aktiviteter på VIAs adresser i hele Region Midtjylland.

Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.

Er du interesseret?

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem senest den 30 april 2025. Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende.

VI er VIA

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis.

Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

apartmentKredsløbplaceAarhus
Brænder du for at arbejde systematisk med data og er klar til at prøve dig selv af i en virksomhed, der arbejder for en grønnere omstilling? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til afdelingen Genbrug Udvikling i Kredsløb. Bliv en del...
apartmentPalmkvist DigitalplaceAarhus
end vi nå at håndtere. Derfor leder jeg nu efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe med webdesign, sociale medier, kundesupport og lidt af det hele. Du kommer ikke bare til at aflaste – du bliver en vigtig del af et lille team på 2 personer i vækst...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Vi søger 2 studentermedhjælpere til vores fjernarkiv i Gellerup, som vil hjælpe os i mål med en større indskanningsopgave. Om jobbet: Arkivet skal flytte til mindre lokaler og i den forbindelse skal vi have indskannet en stor mængde papirdokumenter...