UngAalborg søger en barselsvikar til stillingen som projektmedarbejder, der brænder for ung til ung formidling og Aalborg Kommunes sundheds- og seksualundervisning

apartmentwww.aalborg.dk placeAalborg calendar_month 

Om organisationen

UngAalborg er ungdomsskolen i Aalborg Kommune. På tværs af fritids- og skoletilbud arbejder vi med kerneopgaven: At give de unge mulighed for at udvikle positive selvbilleder gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber, der sigter på at forløse deres potentialer og give dem perspektiv og mulighed for deltagelse i samfundet.

I denne stilling skal du være med til at få det til at lykkes både i en fritids- og skolekontekst

Du bliver tilknyttet vores ungdomskulturhuse Blok X og Stationen, hvorfra mange forskellige aktiviteter, events og projekter initieres og gennemføres - alle med et stort fokus på ungeinddragelse og med udgangspunkt i de unges initiativer, drømme og behov.

Her sætter vi kunst, teater, musik, medier, gaming, sundhed og demokrati i centrum som det fælles tredje i vores arbejde med fællesskaber, læring og trivsel.

Om stillingen

Vi søger en barselsvikar, som ideelt set har viden inden for SSF (sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab) til
  • at være tovholder, koordinator og medudvikler af UngAalborgs ung til ung-grupper, særligt Sexualisterne, herunder også tiltrækning og tilknytning
  • at samarbejde med vores andre aktiviteter og udvikle projekter, der bringer unges potentialer i spil og dermed giver unge nye perspektiver på deres liv og selvværd
Sexualisterne er en gruppe unge, som deler viden og erfaringer med andre unge, efter ung til ung metoden. Gruppen går i dialog med og rådgiver andre unge om sikker sex, prævention, følelser, kærlighed, sexsygdomme m.m. De tager rundt på ungdomsuddannelser, i ungdomsklubber og besøger obligatorisk udskolingen på kommunens folkeskoler.

Sexualisterne besøger ca. 200 skoleklasser om året, så de er i kontakt med rigtig mange unge, og derfor er det vigtigt, at de er klædt godt på til opgaven.

Du vil indgå i et team sammen med projektmedarbejdere, der har stor erfaring med målgruppen og er specialister inden for hvert deres fagområde samt ledere.

Fire kompetencer bliver centrale for dig i denne stilling:

  1. Relationskompetence: Du skal være stærk til at danne relationer og evne at se med de unge, når I sammen udforsker, hvad der rør sig på ungeområdet i forhold til unges seksuelle sundhed.
  2. Evne til at didaktisere: Du skal kunne og/eller have interesse i sammen med unge at skabe spændende og interaktiv undervisning med fokus på ungdomsaktuelle emner i forhold til krop og sundhed.
  3. Samarbejdskompetence: Du skal have stærke samarbejdskompetencer, da dit arbejde bliver organiseret i professionelle arbejdsfællesskaber med både dine kollegaer, men også i høj grad med samarbejdspartnere fra skoler og andre forvaltninger.
  4. Evne til at koordinere og have overblik: Du skal være god til at jonglere mellem forskellige former for koordinering, bl.a. med skoler i Aalborg Kommune og få skolebesøg og vagtplan til at gå op i en højere enhed.

Vi leder efter en kreativ medarbejder, der i barselsperioden kan være en gennemgående person i forbindelse med vores ung til ung formidling i Aalborg Kommune.

Du er det perfekte match, hvis:

  • Du er et nysgerrigt kreativt menneske med stærke relationelle kompetencer og har en god og umiddelbar kontakt til unge.
  • Du kan være rollemodel for unge og brænder for at arbejde med unge og gøre en forskel.
  • Du har et godt drive, er opsøgende og kan inspirere unge, særligt i forhold til hvad ung til ung formidling og dialog om sundhed og identitet kan gøre for unges selvbillede.
  • Du kan planlægge, koordinere og facilitere kreative processer.
  • Du er modig, nysgerrig og løsningsorienteret – også når der opstår barrierer og udfordringer på vejen.
  • Du trives på en projektorienteret arbejdsplads i konstant udvikling med mange varierede opgaver fra proces- og udviklingsopgaver til administrative funktioner.
  • Du er klar på skiftende arbejdstider, heri weekend og aftenarbejde og stort arbejdspres på nogle tider af året.

Derudover skal du kunne se dig selv arbejde efter organisationens idealer, herunder at du:

  • forstår, at alle involverede er fælles om at lykkes.
  • kan sætte din egen faglighed i spil på nye måder.
  • udfordrer forestillingen om, hvordan læring kan foregå.
  • tror på, at samarbejde løfter opgaven.
  • har mod, handler og derfor laver fejl.

Vi kan tilbyde:

  • Et job i en dynamisk organisation, hvor arbejdsglæde og tillid er i højsædet.
  • Et tæt samarbejde i et kreativt, nytænkende og stærkt tværfagligt team af projektmedarbejdere på Blok X, Stationen og resten af UngAalborg.
  • Højt humør og plads til at lave fejl.
  • En professionel tilgang til opgaver og aktiviteter.

Du kan læse mere om UngAalborg på www.ungaalborg.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 20 timer pr. uge, evt. med mulighed for øget timetal. Stillingen skal besættes hurtigst muligt og senest 1. januar 2025. Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Arbejdsstedet er UngAalborgs Kulturhuse i Aalborg og Nørresundby.

Om processen

Der er ansøgningsfrist fredag den 22. november 2024.

Samtaler afholdes torsdag den 28. november 2024.

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte kulturhusleder Camilla Lindum på mail: camilla@ungaalborg.dk. Du er meget velkommen til at komme på besøg efter aftale.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

apartmentwww.aalborg.dkplaceAalborg
som deler viden og erfaringer med andre unge, efter ung til ung metoden. Gruppen går i dialog med og rådgiver andre unge... Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk
apartmentRegion NordjyllandplaceAalborg
Vi har travlt for tiden, så derfor søger vi en medarbejder, der skal være til at være med til at realisere Region Nordjyllands strategier på kultur- og uddannelsesområdet. Vi søger en AC-generalist, som er selvstændig og handlekraftig, som kan have...
apartmentwww.aalborg.dkplaceAalborg
at de er klædt godt på til opgaven. Du vil indgå i et team sammen med projektmedarbejdere, der har stor erfaring med målgruppen og er specialister inden for hvert deres fagområde samt ledere. Fire kompetencer bliver centrale for dig i denne stilling:   1.  ..