Studentermedhjælper til kommunikation og projektarbejde
Vil du være med til at fremme udviklingen uden for de større byer? Ønsker du at arbejde i en dynamisk interesseorganisation med politisk fokus? Så er dette din mulighed for at engagere dig i et spændende job som studentermedhjælper i Landdistrikternes Fællesråd.
Om os
Landdistrikternes Fællesråd er en betroet stemme for 56 kommuner, fire regioner samt adskillige organisationer, foreninger og lokalråd. Vi er en aktiv aktør i politiske processer, der påvirker landdistriktsområdet i Danmark. Vi arrangerer debatter, høringer, konferencer og sætter dagsordenen i medierne på landdistriktsområdet.Derudover er vi en vigtig sparringspartner for centraladministrationen og Folketinget.
Arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper i Landdistrikternes Fællesråd vil du blive en del af et dynamisk sekretariat med mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver. Du vil komme til at arbejde med:
- Projektarbejde: Bistå vores projekter med vidensopsamling, webinarer, koordinering og administrativ støtte
- Arrangementer: Koordinering og hjælp til afholdelse af events som Folkemødet 2024, organisationens årsmøde og landdistriktsforskningens dag.
- Kommunikation: Bistå med pressemeddelelser, sociale medie-opslag og opdatering af hjemmesideinformation.
- Analysearbejde: Udarbejdelse af spørgeskemaer, interview, databearbejdning og baggrundsresearch.
- Politisk betjening: Støtte til den politiske bestyrelse og sekretariatet.
Kvalifikationer
Vi søger en struktureret, ansvarsbevidst og udadvendt studentermedhjælper. Du skal trives godt i en omskiftelig hverdag, hvor tingene kan gå stærkt, og hvor der er mange bolde i luften på én gang.
Derudover ser vi også gerne at du:
- Er studerende på en relevant uddannelse som f.eks. journalistik og kommunikation, antropologi, politik og økonomi, statskundskab mv
- Har analytisk sans og evner at analysere komplekse problemstillinger og formidle dem skriftligt.
- Let kan overskue mange sagsområder og hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof og videreformidle de mest centrale pointer
- Motiveres af at interagere med forskellige mennesker og har interesse for politiske forhold, herunder landdistriktsudvikling.
Praktisk information
Der er tale om en stilling som studentermedhjælper på 10-15 timer ugentligt. Vi har kontor i Hinnerup, og toget stopper lige ude foran kontoret. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage for at tage hensyn til dine studieaktiviteter. Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til kvalifikationer.
Tiltrædelse
Forventet start 1. december 2024.
Ansøgning
Ansøgninger, CV og karakterer modtages løbende, og vi opfordrer derfor til at sende din ansøgning snarest muligt og senest den 11. november 2024.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Boel – mbo@landdistrikterne.dk – tlf. + 45 24 90 00 78, eller studentermedhjælper Nikoline Bach – nba@landdistrikterne.dk - tlf. +45 53 85 01 24.
Landdistrikternes Fællesråd opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via knappen ’Ansøg’!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.