Niels Brocks Innovationsgymnasium søger underviser til International Økonomi

apartmentHHX-INNO REKTOR placeFrederiksberg calendar_month 
Vil du gøre vores elever bedst muligt parate til at indgå aktivt i fremtidens samfund? Og har du lyst til at blive en del af et dynamisk gymnasium med fokus på Innovation og entreprenørskab, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab er optaget af at sikre elevernes faglige og sociale trivsel?

Så er Niels Brocks Innovationsgymnasium måske noget for dig.

Om stillingerne

Vi søger en underviser til undervisning i faget International økonomi. Der er tale om en midlertidig deltidsstilling frem til 30. juni 2025.

En udviklingsorienteret uddannelsesinstitution

Vi søger en dygtig underviser, der brænder for sit fag, og kan se sig selv som en del af et meget levende og dynamisk miljø. Innovationsgymnasiet tilbyder tre studieretninger:

  • Innovation og Start Up
  • Projektledelse
  • E-business

Din nye hverdag

På gymnasiet er der 76 engagerede og dygtige undervisere, der sammen med jer skal undervise vores ca. 950 elever. Vi ønsker, at vores elever får en fremtidssikret uddannelse, hvor de har mulighed for at arbejde aktivt med deres egen læring. Grundlæggende tror vi på, at alles kompetencer skal i spil, fordi vi bevæger os i et felt, hvor udviklingen går rigtig stærkt.

Om dig
  • Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse inden for det fagområde, du søger
  • Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav

Derudover forventer vi, at du:

  • Er optaget af din faglighed og samtidig er dygtig til relationsarbejde med skarpt øje for elevernes læring
  • Er indstillet på at tage del i en hverdag, hvor processerne er afvekslende, da vi kommer til at afprøve forskellige læringsformer og metoder
  • Som kollega er støttende, åben og social, ligesom du gerne deltager i den pædagogiske og faglige debat
  • Deler dine erfaringer, materialer og undervisningsforløb og trives med, at der sættes klare mål, og at der følges op på dem

Ansættelsesvilkår

Ansættelserne sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.

På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.

Mere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Annemerete Esmark Thers på aet@nielsbrock.dk.

Arbejdssted:

Niels Brock Innovationsgymnasium
Julius Thomsens Plads 10

1925 Frederiksberg C.

Du kan læse mere om vores handelsgymnasier her.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist onsdag den 6. november kl. 12.00. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.

Send din ansøgning, CV samt dine fulde eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse via nedenstående link.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Niels Brock

Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 7.000 elever, kursister og studerende her i landet og omfattende uddannelsesaktivitet i udlandet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.

apartmentRoskilde Tekniske SkoleplaceRoskilde, 29 km fra Frederiksberg
Brænder du for at arbejde med unge mennesker? Vi søger en engageret grundfagslærer til at undervise på vores afdeling Håndværk og teknik. Den ideelle kandidat har en baggrund som lærer med fagene matematik, fysik og naturfag og har en passion...
apartmentAARHUS TECHplaceViby, 35 km fra Frederiksberg
Jobprofil Afdelingen for Transport og logistik søger ny underviser til erhvervsuddannelsen Lager og terminal. Vi går op i og holder et højt fagligt og pædagogisk niveau på uddannelsen, hvor vi har god søgning, og hvor mange elever allerede ved start...
apartmentU/NORD - Peder Oxes AlleplaceHillerød, 31 km fra Frederiksberg
foran eleverne. Som underviser på personvognsmekanikeruddannelsen er dagene fyldt med liv og læring, og du vil arbejde tæt sammen med elever, kursister, kolleger og samarbejdspartnere, der alle deler din passion for faget. Hvem...