Er du Langeland Kommunes nye kontorelev

apartmentAdministrativ Stab placeRudkøbing calendar_month 
Nu har du muligheden for at blive en del af Langeland Kommune, hvor hver dag byder på nye og spændende udfordringer.

Langeland Kommune søger en kontorelev der har lyst til at starte på den 2-årige kontoruddannelse med speciale i offentlig administration den 1. september 2025.

Som kontorelev i Langeland Kommune vil du få en allround kontoruddannelse og en hverdag med mange spændende opgaver.
Du får indblik i en alsidig og spændende organisation med mange udfordringer.

Vi tilbyder dig et forløb, hvor du vil få erfaring med kommunikation, administration, løn, økonomi, sagsbehandling og borgerbetjening.

Som kontorelev i Langeland Kommune er der mulighed for at arbejde i følgende afdelinger:

Ydelses- og Borgerservice

Som elev i Borgerservice kommer du til at arbejde med borgerbetjening både mundtligt og skriftligt, diverse selvbetjeningsløsninger, NemID, pas og kørekort.

Afhængig af dit uddannelsesforløb, er det muligt at du i en periode vil blive tilknyttet det team der udbetaler kontanthjælp, sygedagpenge og fleksløntilskud. I den forbindelse kommer du til at lære samt arbejde med lovgivningen på området.

Økonomi og Indkøb

I Økonomi og Indkøb kommer du til at arbejde med økonomiadministration, hvor du vil opnå færdigheder i afstemning, fakturering, betale regninger og får kendskab til opbygningen af det kommunale regnskab, offentlig konkurrenceudsættelse mv.

Direktionssekretariatet

Som elev i Direktionssekretariatet kommer du bl.a. til at arbejde med det politiske liv og betjening af direktionen herunder mødeplanlægning og udarbejdelse af politiske dagsordner samt journalisering i kommunens elektroniske systemer, sagsbehandling og øvrige ad-hoc-opgaver.

HR og Løn

I HR og Løn kommer du til at arbejde med løn og personale, herunder overenskomstfortolkning, lønadministration, ansættelsesaftaler, fraværsregistrering, NemRefusion, virk.dk mv.

Hvis du har interesse for HR og personalejura, så vil du også få mulighed for at prøve kræfter med dette sammen med dine kollegaer indenfor området.

Erhverv og Turisme

Her vil du møde en hverdag i højt tempo og humør med omskiftelige opgaver. Opgaverne vil bl.a. indbefatte planlægning og sikring af rammerne for afholdelse af møder og events, betjening af aktører og turister telefonisk, på mail (herunder journalisering) og i det fysiske møde, informationsformidling på kommunens hjemmeside og sociale medier, lagerstyring af turistmaterialer og varer, vedligeholde og opdatering af profiler og beskrivelser i databaser.

Deltage i udviklingen af afdelingens værktøjer og opgaver, herunder arbejdet med AI-løsninger.

En stor del af hverdagen vil være præget af den øgede digitalisering af den kommunale administration, det er derfor vigtigt, at du ikke er bange for at prøve kræfter med nye og ukendte opgaver, som kræver fortrolighed med IT.

Vi arbejder i et uhøjtideligt og uformelt miljø, hvor værdier som godt samarbejde og bred faglig viden er i fokus.

Vi forventer at vores kommende elev:

  • Kan indgå i professionelle relationer og arbejdsfællesskaber
  • Er nysgerrig og klar til udfordringer
  • Er indstillet på forandring og udvikling
  • Har overblik i en travl hverdag
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Har en positiv tilgang og er serviceminded
  • Er god til at samarbejde
Adgangskrav
For at starte på uddannelsen skal du have bestået
EUX-forløb
HHX

HF, HTX, STX inkl. 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter

Hvis du er over 25 år, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) som vedlægges ansøgningen.

Hvis du er i tvivl om du har de rette adgangskrav, kan du kontakte en uddannelsesvejleder på Svendborg Erhvervsskole.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Direktionssekretariatet og HR og Løn Lykke Andersen på tlf. 63 51 61 89.

Send ansøgning og CV samt dine eksamensbeviser/sidste karaktermeddelelse elektronisk senest den 16. marts 2025.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

apartmentMunck Gruppen a/splaceNyborg, 42 km fra Rudkøbing
Munck Gruppen søger en selvstændig og engageret elev til økonomiafdelingen på hovedkontoret i Nyborg med opstart i august 2025. Munck Gruppen er blandt landets førende entreprenørvirksomheder og orienteret mod aktiviteter i både Danmark og udlandet....
apartmentDANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM)placeRudkøbing
Vi søger en socialkoordinator til Center Holmegård. Center Holmegård genåbnede i januar måned til indkvartering af asylansøgere fra Syrien. Centret åbnede som følge af politiske tiltag i kølvandet på begivenhederne i Syrien, hvor...
business_centerHøj løn

Rengøringsassistent

apartmentRudkøbing GuesthouseplaceRudkøbing
Rengøringsassistent til alsidig rengørings arbejde på hotel, som f.eks: Rengøring på værelser, rengøring fællesarialer, vask af linned og rengøring af udendørs arealer.