Specialpædagog til Børnehuset Søndergården - Ballerup Kommune

apartmentBallerup Kommune placeMåløv calendar_month 

Grib chancen – vores pædagog skal på efterløn, så vi mangler dig med specialpædagogisk viden til 2-6 årige børn i en mindre gruppe i et børnehus.

Vi søger dig med specialpædagogisk viden og erfaring til specialiserede opgaver i Børnehuset Søndergården, afdeling Junibakken.

Måske er du erfaren og har brug for nye udfordringer eller måske nyuddannet med den rette specialisering og har brug for at prøve kræfter i et specialtilbud sammen med gode erfarne kolleger.

Stillingen er på 30-34 timer med start 1. januar 2025.

Børnene bliver visiteret til tilbuddet og de har alle udfordringer indenfor autismespektrumforstyrrelser.

Dine vigtigste opgaver

Din opgave er, sammen med dine kolleger, at sikre deltagelsesmuligheder samt skabe en et pædagogiske læringsmiljø omkring børnene, hvor de finder den fornødne struktur, forudsigelighed og genkendelighed som de har brug for til deres læring og udvikling.

  • Børnene i Junibakken har brug for trygge, stabile, forudsigelige, genkendelige og strukturerede rammer, for at kunne være i trivsel for dermed kunne udfordres i zonen for nærmeste udvikling for at tilegne sig læring og dermed nye kompetencer.
  • Vi tilrettelægger tilgangen og læringen for det enkelte barn ud fra zonen for nærmeste udvikling. Vi er primært i barnets kan zone, og udfordrer barnet nænsomt i kan næsten zonen, alt efter barnets kompetencer og dagsform. Vi bevæger os ikke ud i kan ikke zonen. Børn udvikler sig af succesoplevelser.
  • Der er konsultativt samarbejde med andre fagligheder fra PPR.
  • Du skal endvidere varetage opgaver med at udarbejde handleplaner og statusrapporter mv. Du indgår i og bidrager til at sikre faglig, kollegial sparring og kvalitet i opgaveløsningen i forhold til handleplanen for det enkelte barn.
Dine kompetencer
  • Vi søger dig, som vægter teamsamarbejde højt, og som sætter en ære i at få pædagogik, inklusion og organisering til at gå op i en højere enhed, så det bliver praksisnært og nærværende.
  • Dig, som har indsigt i og erfaring med socialpædagogiske tilgange og metoder indenfor for Autisme Spektrum Forstyrrelser.
  • Dig, som har noget på hjertet som pædagog og som brænder for at arbejde socialpædagogisk i en almen pædagogisk ramme.
  • Vi søger dig, som brænder for at være med til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn, i trygge og forudsigelse rammer.
  • Dig, som har en reflekterende og anerkendende tilgang til børn, forældre og dine samarbejdspartner.
Vi søger dig der er
  • Uddannet pædagog/socialpædagog
  • Du har erfaring og/eller kendskab til autisme, socialpædagogik
  • Du har viden og/eller erfaring med Neuropædagogik, Low arousal, TEACCH, Boardmaker o.l
  • Du har en god mundtlig og skriftlig formuleringsevne, samt IT-kendskab på brugerniveau
  • Du er engageret, empatisk med et godt overblik og humør.
Det får du hos os
  • Dynamisk arbejdsplads med fagligt engagerede medarbejdere,
  • Positiv atmosfære,
  • Godt arbejdsmiljø,
  • Høj social kapital,
  • Lavt sygefravær,
  • Stabil personalegruppe
  • Tillidsbaseret ledelse.
  • Dedikerede kolleger
  • Høj faglighed
  • Levende hus med plads til forskellighed og højt til loftet
  • Mulighed for efteruddannelse
  • og ikke mindst det daglige grin J

Hvem er vi

Junibakken er normeret til 19 børn. Fælles for de børn, der visiteres til Junibakken er, at deres udvikling i samspillet med jævnaldrende børn er for udfordrende til, at de kan indgå i børnefælleskaber i almen området, og som derfor har brug for, i en kortere eller længere periode, at være i et mere skærmet læringsmiljø.

Junibakken er normeret med 12 pædagoger og en pædagogstuderende.

Junibakken er del af børnehuset Søndergården, der er et integreret børnehus med ca. 110 børn og 15 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere og 2 pædagogiske ledere.

Junibakken er Ballerup Kommunes specialiserede tilbud til børn i alderen 0-6 under Dagtilbudsloven §4, stk.2. Tilbuddet er målrettet for børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og lignende udfordringer.

OM DISTRIKT MÅLØVHØJ

Måløvhøj Distrikt består af 5 børnehuse som tilsammen har ca. 520 børn, 120 medarbejdere og 8 pædagogiske ledere samt 1 distriktsleder. Vi afholder fælles arrangementer så som uddannelsesdage, kompetenceudvikling og tema-aftener, samt arrangementer hvor børnene mødes på tværs af distriktet.

Vil du vide mere

Du kan få mere at vide om stillingen eller aftale besøg ved at kontaktepædagogisk leder, Kate Bendtsen påtelefon 5052 1379

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Læs mere om Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik her

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Ansættelsesproces og løn

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes reference, straffe- og børneattest på personer, der ansættes i dagtilbud.

Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2025

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne og afslutter i uge 47, 2024.

Ansøgningsfrist: 11. november 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 4 km fra Måløv
Vil du være med til at skabe stærke læringsmiljøer med udviklingsmuligheder for alle børn i distriktets børnehuse? Så har du her en unik mulighed for en særlig stilling inden for dagtilbud. Ballerup kommunes politikkere prioriterer børneområdet...
apartmentDIAKONISSESTIFTELSENS BØRNEHUSE LOUISEGÅRDENplaceFrederiksberg, 16 km fra Måløv
Vores dygtige pædagogiske assistent har valgt at søge nye udfordringer i skoleregi. Vores vision er at ansætte en pædagog som erstatning. Derfor får du chancen! Vi søger en faglig velfunderet og udadvendt pædagog, der er handlekraftig og både...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 4 km fra Måløv
Du vil være med til, at omsætte Den Styrkede Læreplan i den daglige praksis. Det får du hos os  •  En arbejdsplads der bevidst arbejder på, at det skal være et godt sted at være såvel som barn, ansat og som forældre.  •  Et børnehus som har faglige ambitioner og har for øje...