Servicemedarbejder søges til aftenarbejde i industriopvasken i vores produktion i Assens
Summerbird Organic søger en servicemedarbejder, som er fysisk robust og finder glæde i et aktivt arbejde. Samtidig skal der være stor lyst til rollen som ansvarlig for processer og høje standarder i vores opvask og i håndtering af produktionsmateriale.
Arbejdstiden er 34 timer ugentlig fordelt på
mandage til torsdage med mødetid kl. 14.00-23.00.
(således fri fredage, lørdage og søndage).
Du vil få stor grad af selvbestemmelse i jobbet og er med til at strukturere arbejdsprocesserne og samarbejdet med de øvrige servicekollegaer.
Vi forventer, at du:
- er både grundig og systematisk og kan lide at arbejde med dine hænder
- efter oplæring er selvkørende og tager ansvar for opgaver og situationer. Du skal kunne arbejde ret selvstændigt, da du bliver den eneste, der har fast base i vores opvaskerum.
- er stabil, effektiv og ansvarsbevidst
- kan sikre fremdrift og er løsningsorienteret
- har et godt overblik, er opmærksom på dine omgivelser og vil samarbejde
- trives i en servicerolle, hvor dit arbejde er vigtigt for at vi er klar til næste dags produktion
Du lander ind i en produktionsvirksomhed med et godt miljø og lækre personalegoder.
Du får ca. 80 kolleger, som værdsætter det, du gør. Og så kommer du til at omgive dig med råvarer og produkter, som også er verdensklasse.
Vi er en entreprenant virksomhed, som hele tiden udvikler og er kompromisløse i vores tilgang til kvalitet.
Du kan lære os nærmere at kende på www.summerbird.dk og på Instagram.
Aflønning er efter Industriens Overenskomst med tillæg for aftenarbejde, fritvalgskonto og pensionsordning.
Ansøgning og tiltrædelse:
Du ansøger digitalt via vores stillingsopslag på www.summerbird.dk/jobs
Vi er klar til at tage imod dig så snart du er klar til at starte.