[ref. q65600102] Socialfaglig koordinator til Voksen Rådgivning i Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune
Vil du være med til at understøtte at udsatte og handicappede borgere får en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov og lovens muligheder? Og er du skarp på Servicelovens voksenparagraffer og en tydelig formidler?
Så har du mulighed for at blive vores nye socialfaglige koordinator i Voksen Rådgivning, hvor vi pt. er 13 rådgivere og en leder.
Stillingen som socialfaglig koordinator er nyoprettet, og du vil derfor have mulighed for at præge stillingens indhold alt efter dine kompetencer og interesser. Du vil have delvist sagsansvar, hvilket betyder, at du dels vil have opgaver som koordinator og dels opgaver som myndighedsrådgiver med nedsat sagsantal.
Bliv en del af Center for Social Indsats
Voksen Rådgivning er en del af Center for Social Indsats, hvor myndighed og udfører er samlet på børne-, unge- og voksenområdet.
Voksen Rådgivnings kerneopgave er at skabe forudsætninger for, at voksne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv.
Vi er en del af indgangen til området og træffer afgørelser på alle voksenparagraffer i Serviceloven samt Lov om Specialundervisning. Vi arbejder tæt sammen med vores egne udførere og holder bl.a. fælles netværksmøder inspireret af Åben Dialog.Vi er en enhed på 13 medarbejdere og en leder.
Vi arbejder tæt sammen med sundheds- og beskæftigelsesområdet i ”Program Voksne”, som er søsat for at styrke den helhedsorienterede og sammenhængende indsats på tværs.
Om rollen
Din kerneopgave som socialfaglig koordinator vil være at understøtte rådgiverne i at sikre høj faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen.- Det gør du blandt andet ved at videreformidle nyeste praksis og brush-up på personalemøder og yde sagssparring til rådgiverne.
- Du går gerne med på en svær samtale og har blik for at støtte den enkelte medarbejder, der hvor behovet er.
- Du vil også være med til at udarbejde og opdatere arbejdsgange efter behov.
- Du vil derudover være sparringspartner i forbindelse med klagesager og bistå med koordinerende opgaver.
Du vil have et tæt samarbejde med nærmeste leder om opgaverne som socialfaglig koordinator. Vi vil løbende vil tale om balancen mellem opgaverne som koordinator og opgaverne som rådgiver.
Vi lægger vægt på, at du- Har en relevant uddannelse, som f.eks. socialrådgiver eller socialformidler
- Har erfaring med at arbejde med servicelovens voksenbestemmelser og erfaring med målgruppen
- Har gode samarbejdsevner og formår at arbejde tæt sammen med borgere såvel som kolleger og samarbejdspartnere
- Arbejder systematisk og struktureret
- Kommunikerer klart og tydeligt – både i dialog og skriftligt
- et spændende og meningsfuldt job med en stor kontaktflade
- engagerede ledere og dygtige kolleger
- tæt samarbejde på tværs af fagområder – social, beskæftigelse og sundhed - og på tværs af myndighed og udfører
- mulighed for at arbejde hjemmefra
- nye lyse lokaler i gå-afstand fra Lyngby st. ved Lyngby Hovedgade
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og forhandles individuelt ud fra uddannelse og erfaring. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat d. 1.5. eller tidligere.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Karen Ahrensbach (leder) på tlf. 24 92 13 15.
Vi har erfaring for, at forskellighed er en styrke, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder og oprindelse til at søge stillingen.
AnsøgningsfristDer er ansøgningsfrist torsdag d. 6. marts 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 10.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.