It- og digitaliseringschef for Folkekirkens It i By-, Land- og Kirkeministeriet

apartmentFolkekirkens IT placeKøbenhavn calendar_month 
Vil du være med til at præge digitaliseringen i en folkekirke med mening? Og kan du sætte retning og skabe resultater i krydsfeltet mellem en professionel centraladministration og en stor og decentral samfundsinstitution med engagerede brugere?

Så er du måske den nye it- og digitaliseringschef for Folkekirkens It i By-, Land- og Kirkeministeriet?

Om stillingen

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en helt central spiller i arbejdet med at skabe sammenhængende og effektive it-løsninger, der understøtter både ministeriets beslutningsprocesser og den folkekirkelige organisation på alle niveauer. Som It- og digitaliseringschef vil du stå i spidsen for udvikling og implementering af nye It-løsninger i et tæt samspil med folkekirkens mange interessenter, samtidig med, at du sikrer effektiv it-risikostyring og governance i overensstemmelse med de høje statslige krav.

Folkekirkens Its vigtigste opgave er at sikre effektive og brugerorienterede it-værktøjer. Vi har ansvaret for en velfungerende og moderne it-infrastruktur, og både ministeriet og folkekirken anvender Microsoft 365 som den fælles platform for præster, kirkefunktionærer, sagsbehandlere og menighedsråd m.fl.

I Folkekirkens It understøtter vi 12.500 brugere og 3.400 arbejdssteder fordelt på departement, stifter, provstier og sogne. Vi forvalter mere end 35 systemer, herunder systemer til personregistrering, valg til menighedsråd og bispevalg, registrering af gravstedsaftaler, intranet og journalsystem mv.

Desuden bistår vi folkekirken med at drive et lønsystem, som hver måned håndterer løn til ca. 22.500 ansatte i folkekirken, og vi modtager årligt ca. 30.000 brugerhenvendelser.

Som It- og digitaliseringschef får du ansvaret for en professionel drevet it-organisation med et årligt budget på ca. 125 mio. kr., og et kontor med ca. 40 medarbejdere fordelt på en digitaliseringsenhed og en governanceenhed – med hver sin souschef, der refererer direkte til dig.

Folkekirkens It er et kontor i By-, Land- og Kirkeministeriets departement.

Digitaliseringsenheden varetager opgaver inden for it-udvikling og arkitektur, forretningsudvikling og projekter, strategi samt sekretariatsbetjening for It-følgegruppen, der er det centrale interessentforum for Folkekirkens It. Governanceenheden har det overordnede ansvar for cyber-, informations-og datasikkerhed, herunder risikovurderinger og konsekvensanalyser, leverandørtilsyn og håndtering af sikkerhedshændelser.

Enheden varetager endvidere opgaver inden for it-support, drift og administration samt økonomistyring.

Som It-og digitaliseringschef er du en del af ledelsesgruppen i By-, Land- og Kirkeministeriet og bidrager til ministerbetjening og tværgående ledelsesopgaver i departementet, samt brugerinvolverende processer i samspil med forskellige folkekirkelige repræsentanter.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og flere års erfaring som chef for en it- og digitaliseringsorganisation – gerne en politisk ledet organisation, fx stat, kommune, region eller NGO. Det er ikke et krav, at du har indgående kendskab til folkekirkens organisering, men du har en oprigtig interesse og nysgerrighed for området, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i snitfladen mellem offentlig forvaltning og understøttelse af frivillige.

Du skal være parat til at sætte rammerne for organisationens videre udvikling og kunne se muligheder i at være bindeled mellem folkekirkens aktører og departementet vedrørende nuværende og fremtidige it- løsninger. Du vil endvidere få indflydelse på den kommende digitaliseringsstrategi for folkekirken, som skal gælde fra 2026.

Vi ser gerne, at du har erfaring med at drive forandringsledelse samt brugerorienteret it-udvikling. Det er også en væsentlig fordel, hvis du har konkret erfaring med kontraktforhandling og leverandørstyring, ligesom det vægter højt, hvis du har solid forståelse for økonomistyring af it.

Du har gennemført flere større it- og digitaliseringsprojekter med succes, og du har erfaring med cyber- og informationssikkerhed samt beskyttelse af systemer og netværk.

Du har gode kommunikative evner og kan formidle it, så det er forståeligt både på skrift og i tale. Du forstår vigtigheden af at skabe og opretholde gode relationer og besidder gode interpersonelle kompetencer. Er du samtidig pragmatisk og visionær med et humoristisk glimt i øjet er du lige netop den, vi leder efter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som kontorchef i en fuldtidsstilling. Du ansættes på åremål i henhold til cirkulære om rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Afhængig af kvalifikationer vil være muligt at forhandle et kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen.

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. juni 2025.

Du refererer til afdelingschefen for Afdeling Kirke, som ud over Folkekirkens It, består af Kontoret for folkekirkens økonomi og bygninger samt Kontoret for folkekirkens og ministeriets HR. Folkekirkens It er beliggende i både København og Aarhus, så du må være indstillet på rejseaktivitet.

Dit tjenestested vil være kontoret i København på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Er du interesseret?

Hvis du vil høre mere, kan du kontakte afdelingschef Lene Graakjær Lund på tlf.: 2369 0905 eller på mail legl@km.dk. Du kan også læse mere om Folkekirkens It på www.folkekirkensit.dk eller om By-, Land- og Kirkeministeriet på www.blkm.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 2. april 2025. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 7. april 2025 og 2. samtaler den 24. og 25. april 2025. Der indgår testforløb som en del af rekrutteringen for de kandidater, som går videre til 2. samtale. Din ansøgning skal indeholde en motiveret ansøgning, et CV samt dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer).

By-, Land- og Kirkeministeriet

Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet.

Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

apartmentTingbjerg Kirke / Tingbjerg Sogns MenighedsrådplaceKøbenhavn
Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder...
apartmentKirkeministerietplaceKøbenhavn
er den 19. marts 2025. Din ansøgning skal indeholde:  •  motiveret ansøgning,  •  cv,  •  dokumentation for uddannelse, samt  •  eventuelle referencer. Vi forventer at afholde samtaler i uge 13. Om By-, Land- og Kirkeministeriet Som ansat i By-, Land...
apartmentKirkeministerietplaceKøbenhavn
FULDMÆGTIG TIL BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG BYGNINGER Vil du arbejde med økonomi, politik og analyse og har du lyst til at løse varierede regnskabs- og forvaltningsopgaver med stort ansvar og en høj grad...