Ejendomsadministrator – Private investeringskunder

apartmentBJØRNSHOLM A/S placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du være en del af et stærkt administrationsteam, hvor du får ansvar for en portefølje af private investeringsejendomme? Vi søger en dygtig ejendomsadministrator, der trives i krydsfeltet mellem jura, økonomi og kommunikation, og som har lyst til at udvikle sig i en virksomhed med ambitiøse mål og en professionel tilgang til ejendomsadministration.

Spændende og alsidige opgaver i et professionelt miljø

I denne rolle får du et selvstændigt ansvar for en portefølje af private investeringsejendomme og en hverdag med varierende opgaver inden for ejendomsadministration. Du bliver en del af et kompetent team i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Opgaverne:

  • Ansvar for en fast portefølje i tæt samarbejde med husets regnskabs-, byggetekniske- og juridiske teams
  • Servicering og kommunikation med både kunder og lejere
  • Samarbejde med eksterne rådgivere, herunder advokater og revisorer m.fl.v.
  • Håndtering af opkrævninger, restanceopfølgning, opsigelser, fraflytninger og driftsregnskaber
  • Administration af lejereguleringer og varslinger
  • Fungere som faglig sparringspartner for kollegaerne i administrationsteamet
  • Understøtte administrationschefen i optimering af procedurer i UNIK Bolig 4 og generelle arbejdsgange
  • Bistå med lettere afrapportering til kunder
  • Deltage i kundemøder med ejere af investeringsejendomme

Da BJØRNSHOLM er en virksomhed i vækst, vil du også få mulighed for at bidrage til forskellige tværgående projekter, hvor din faglige viden og indsigt kan skabe værdi på tværs af organisationen.

Arbejdstid og opstart
  • Stillingen er på 37,5 timer ugentligt, inklusive betalt frokostpause
  • Vi søger en kandidat, der kan tiltræde snarest muligt, så send din ansøgning hurtigst muligt
Om dig
  • Du har solid erfaring som ejendomsadministrator med investeringsejendomme og en relevant faglig baggrund
  • Du er superbruger i UNIK Bolig 4 og kan aktivt bidrage til optimering af platformen samt implementeringen af HabiCen
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret med stærke planlægningsevner og overholder deadlines – også når uforudsete opgaver opstår
  • Du har en naturlig rolle som faglig sparringspartner og bidrager til at udvikle effektive arbejdsgange og procedurer
  • Du trives med kundekontakt og samarbejder professionelt med både kolleger samt eksterne partnere såsom revisorer, advokater og byggetekniske rådgivere
  • Du er ansvarsbevidst, kvalitetsfokuseret og arbejder målrettet for at levere de bedste løsninger
  • Du har en positiv og fleksibel tilgang til dit arbejde og følger dine opgaver helt til dørs
  • Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, godt samarbejde i teamet, og til en god stemning i hele huset
Vi tilbyder dig
  • Løn efter kvalifikationer
  • Moderne og velindrettede kontorer med den nyeste IT og teknologi
  • En attraktiv beliggenhed i rolige omgivelser i København K, tæt på metro
  • Frokostordning og sundhedsforsikring
  • En ambitiøs og udviklingsorienteret organisation, hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Et socialt fællesskab med kollegiale arrangementer og ture
  • Et dynamisk og velfungerende team med engagerede og dygtige kolleger, der byder dig velkommen
  • En selvstændig og varieret stilling med frihed under ansvar samt fleksibilitet i hverdagen
  • Gode udviklingsmuligheder, faglig sparring og adgang til både interne og eksterne uddannelsestilbud

Hos BJØRNSHOLM værdsætter vi korte beslutningsveje og et stærkt fagligt fællesskab. Vi tror på vores medarbejdere og giver dig både medindflydelse og frihed under ansvar i en hverdag præget af samarbejde og udvikling.

Hos os får du muligheden for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø, hvor erfarne kolleger naturligt deler ud af deres viden og erfaring. Vi arbejder tæt sammen på tværs af ejendomsadministration, jura og byggeteknik, så du får indsigt i hele processen.

Samtidig giver vi plads til nye idéer og ansvar, så du kan forme din egen karriere og gøre en reel forskel.

Spørgsmål og ansøgning

Lyder det som et job for dig? Send din ansøgning med CV til job@bjornsholm.com hurtigst muligt. Skriv ”Ejendomsadministrator PI” i emnefeltet. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt og vi afholder løbende samtaler. Annoncen nedtages når stillingen er besat.

Har du spørgsmål til stillingen eller til BJØRNSHOLM som arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte administrationschef Jacob Bjørnsholm Madsen på telefon 33 33 42 40.

Om BJØRNSHOLM

BJØRNSHOLM er et full-service property house med ekspertise inden for ejendomsadministration, byggeteknisk rådgivning og ejendomsjuridisk advokatbistand. Vi administrerer både erhvervs- og beboelsesejendomme, alternative investeringsfonde, ejer- og andelsboligforeninger, almene ældreboliger, plejehjem, selvejende institutioner og erhvervsdrivende fonde.

Vi er en dynamisk og tværfaglig organisation, hvor kvalitet og faglighed er i fokus. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer i deres udvikling for at sikre den bedste service og løbende styrke vores virksomhed.

Hos BJØRNSHOLM prioriterer vi en sund work-life balance med fleksible arbejdstider og en kultur, der understøtter både personlig og professionel vækst. Vi værdsætter korte beslutningsveje, stærk faglig sparring og en arbejdskultur, hvor medindflydelse og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

apartmentBoelskifte Administration A/SplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Vil du arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor kvalitet, faglighed og trivsel går hånd i hånd? Hos Boelskifte Administration A/S leder vi efter en passioneret ejendomsadministrator, der brænder for at levere professionel rådgivning og skabe værdi...
apartmentNordhusene ApSplaceBallerup, 17 km fra København
Vil du være en del af en anderledes, personlig virksomhed inden for sin branche? Vi søger en ejendomsadministrator, der brænder for ejendomsadministration og som har lyst til at give vores kunder fundamentet for et godt liv. Vores hovedkontor...
apartmentTC Administration ApSplaceGlostrup, 12 km fra København
Jobbeskrivelse: Som ejendomsadministrator hos TC Administration ApS får du ansvaret for at håndtere en bred vifte af opgaver for vores portefølje af kunder, der består af foreninger, bolig- og erhvervslejemål. Dette inkluderer daglig kontakt...