[ref. q04539916] København - Udenrigsministeriet søger medarbejder med erfaring med arbejdet omkring global sundhed

apartmentUdenrigsministeriet placeKøbenhavn calendar_month 
Udenrigsministeriet søger medarbejder med erfaring med arbejdet omkring global sundhed Har du erfaring med sundhedsområdet og de globale sundhedsorganisationer og ønsker du at fremme danske udenrigs- og udviklingspolitiske interesser inden for global sundhed?

Og vil du bidrage til at styrke Danmarks placering som anset og effektiv global fortaler for sundhed og samtidig omsætte det i konkrete indsatser og partnerskaber? Udenrigsministeriets kontor for multilateralt samarbejde søger en fuldmægtig til at bidrage til varetagelsen af Danmarks sundhedsengagementer med vægt på multilaterale partnerskaber.

Opgaver og ansvar Sundhedsområdet er et vigtigt udenrigs- og udviklingspolitisk anliggende som siden Covid-krisen har øget det internationale fokus og samarbejde på området. Du vil særligt skulle bidrage til udviklingen af dansk linjeføring på global sundhed og forvaltning af vores bidrag på sundhedsområdet.
Danmark har en solid global profil og en stærk stemme, bl.a. gennem samarbejdet med WHO, den Globale Fond for bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria og UNAIDS. Stillingen rummer samarbejde med en bred vifte af aktører, heriblandt ligesindede lande, det danske og internationale civilsamfund samt FN-organisationer.

Opgaverne er mangeartede og inkluderer også en del ministerbetjening og ekstern kommunikation – også på andre fagområder i teamet.

Du vil skulle bidrage til politikudvikling primært på sundhedsområdet, samt indgå i dialog med tætte samarbejdspartnere, betjene udenrigsministeren i sundhedspolitiske spørgsmål og bidrage til formidling af danske mærkesager særligt på den globale sundhedsdagsorden, men også andre af teamets ressortområder.

Du vil dertil bidrage til resultatorienteret forvaltning af danske udviklingsengagementer på sundhedsområdet. Du vil skulle arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af Udenrigsministeriets hjemme- og udetjenesten, sikre indblik i og analyse af globale sundhedsudfordringer, holde dig i tæt kontakt med relevante danske ressortministerier og den danske civilsamfundsbase, ligesom du skal sparre med og bidrage på tværs af teamets og Udenrigsministeriets relevante opgaveområder.

Du vil blive en del af Team Lige Muligheder, som er ansvarlig for Udenrigsministeriets policy og partnerskaber samt normative arbejde indenfor hhv. ligestilling, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, global sundhed og uddannelse. Du vil blive en del af et team med en åben og inkluderende kultur og masser af god sparring og læring.
Team Lige Muligheder er placeret i kontoret for Multilateralt Samarbejde, som er inddelt i fire teams, der ud over Team Lige Muligheder består af Team Multilaterale Udviklingsbanker og Gæld, Team FN Policy samt Rådgiverteamet. Dertil kommer den selvstændige Koordinationsenhed for Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd.

I kontoret lægger vi vægt på en åben og uformel omgangstone og på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fleksibilitet og vilje til at hjælpe andre kollegaer i kontoret, når der er brug for det.

Kompetencer

Hvem er du?

Du har følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Sundhedsfaglig eller anden relevant længere videregående uddannelse, der har givet dig en solid teoretisk viden, gerne inden for international sundhedspolitik.
  • Relevant erfaring fra internationale organisationer (EU/FN) eller fra centraladministrationen er en fordel
  • Evne til at arbejde effektivt på egen hånd samt i teams
  • God politisk dømmekraft, gode samarbejdsevner og et godt overblik
  • Engageret og resultatorienteret med vilje til at gøre en forskel
  • Evnen til at opbygge og fastholde netværk, bl.a. blandt ligesindede lande samt danske og internationale civilsamfundsorganisationer
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikations- og formidlingsevner på dansk og engelsk en forudsætning.
  • God til at arbejde med flere forskellige opgaver samtidig og god til at bevare overblikket
  • Indstillet på rejseaktivitet

Organisatorisk placering Stillingen er placeret i Udenrigsministeriets kontor for Multilateralt Samarbejde (MULTI) på Asiatisk Plads i København.

Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår vil være som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse
  1. august 2025 (snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelse)

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er torsdag d. 24. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler kort derefter. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef Karen Grønlund Rogne, e-mail kareni@um.dk og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte

HR-konsulent Mette Brink, e-mail metmad@um.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os

Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme.
Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.

Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.

#Ministry of Foreign Affairs of Denmark #LI-YS1 #LI-Onsite

apartmentUdenrigsministerietplaceKøbenhavn
Udenrigsministeriet søger udviklingsfaglig medarbejder med erfaring med globale uddannelsesprogrammer og udviklingsbistand Har du solid viden om udviklingsbistand og har du lyst til at bidrage til en effektiv og resultatorienteret anvendelse...
apartmentUdenrigsministerietplaceKøbenhavn
Udviklingsspecialist til arbejdet med fattigdom, skrøbelighed og konflikter Vil du bidrage til at modvirke fattigdom, skrøbelighed og konflikter? Så er stillingen som udviklingsspecialist i Udenrigsministeriets kontor for Evaluering, Læring...
apartmentUdenrigsministerietplaceKøbenhavn
Udenrigsministeriets søger medarbejder med indgående erfaring og indsigt i FN og FN’s udviklingssystem Har du viden om og praktisk erfaring med FN og FN’s udviklingssystem, og multilateral udviklingsbistand? Vil du være med til at sætte retningen...