Studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Vi søger en ny ansvarlig til vores frivillige studenterambassadørkorps
Er du initiativrig, ansvarsbevidst og fuld af idéer? Så er du måske den, vi søger!Stillingen er for studerende, der er indskrevet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU.
Som koordinator for ambassadørkorpset vil du få ansvaret for at organisere og udvikle korpsets aktiviteter, herunder:
- Bidrage til at repræsentere ambassadørkorpset ved udvalgte arrangementer og aktiviteter
- Bistå med udvikling, koordinering og afvikling af events for potentielle og indskrevne studerende
- Assistere med at tiltrække nye frivillige ambassadører blandt studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser
- Deltage i møder med relevante kollegaer på SDU, særligt i kommunikationsafdelingen
- Udføre forskellige ad hoc-opgaver, primært i forbindelse med events og brobygningsaktiviteter
Vi lægger stor vægt på, at du er god til at engagere og motivere frivillige, netværke og tage ansvar for dine opgaver. Du er initiativrig, struktureret, fleksibel og selvstændig.
Du vil blive ansat i SAMF-uddannelseskommunikation og arbejde sammen med et engageret team. Kontoret ligger på SDU i Odense, og vi forventer at se dig én gang om ugen. Arbejdstiden vil være cirka 7 timer om ugen, afhængigt af opgaverne og din kalender.
Så hvad venter du på? Søg jobbet og få chancen for at lære fantastiske mennesker at kende og samtidig få værdifuld erfaring til dit CV.
Vil du vide mere?
I Ambassadørkorpset får studerende mulighed for at være frivillige ambassadører for deres uddannelse og samtidig blive en del af et større SAMF-fællesskab, der brænder for at gøre en forskel i studielivet og på fakultetet. Dette sker primært gennem frivillige aktiviteter, hvor ambassadørkorpset spiller en central rolle som understøttende, udviklende og eksekverende enhed for fakultetet.Læs mere om ambassadørkorpset her. Ambassadørkorpset har også en Instagram-profil: ambassadoerkorps_sdu_samf.
Praktiske detaljer
Ansøgningsfrist er den 15. maj. Vi afholder samtaler i uge 21 på SDU Odense. Stillingen ønskes besat pr. 2. juni 2025 eller efter aftale.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Stillingen er tidsbegrænset til 1. juni 2026, med mulighed for forlængelse.
For yderligere information kan du kontakte Maria Gøttsch Rasmussen på magh@sam.sdu.dk eller Mejra Seferovic på seferovic@sam.sdu.dk. Du kan også kontakte den nuværende ansvarlige for ambassadørkorpset, Malak Bamou, på malb@sam.sdu.dk.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.