Deltidsstilling som juridisk sekretær til Arbejdsretten

apartmentArbejdsretten placeKøbenhavn calendar_month 

Har du erfaring med retsarbejde og udarbejdelse af skriftlige afgørelser? Er du grundig og detaljeorienteret? Så er du måske den juridiske sekretær, vi søger til Arbejdsmarkedets Hus.

Arbejdsmarkedets Hus er rammen om Arbejdsretten og Forligsinstitutionen Arbejdsmarkedets Hus danner rammen om Arbejdsretten og Forligsinstitutionen og andre fagretlige institutioner. Arbejdsretten er en statslig specialdomstol uden for det almindelige domstolssystem, hvis afgørelser træffes af højesteretsdommere og en landsdommer, mens Forligsinstitutionen tager sig af mægling mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Du kan læse mere om os på www.arbejdsretten.dk og www.forligsinstitutionen.dk.

Bliv en del af en arbejdsplads tæt på arbejdsmarkedets parter Juridiske sekretærer bistår Arbejdsrettens og Tjenestemandsrettens dommere før, under og efter sagerne har været hovedforhandlet. Bistanden består bl.a. i juridisk informationssøgning, protokollering af forklaringer og udarbejdelse af udkast til domme og retsbøger.

Du vil blive del af en gruppe på 4 juridiske sekretærer, som på skift deltager i alle retsmøder, hvor der skal træffes afgørelse. Arbejdsmængden afhænger af antallet af sager. Retsmøder begynder som udgangspunkt inden for almindelig arbejdstid, f.eks. kl. 10 eller 14.30, og kan i nogle tilfælde fortsætte til ud på aftenen.

Som juridisk sekretær deltager du i hele retsmødet og den efterfølgende votering. Du må forvente, at der vil opstå situationer, hvor du skal kunne give møde med meget kort varsel.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • juridisk informationssøgning og sparring med dommerne før sagernes behandling
  • deltagelse i retsmøder med protokollering af parts- og vidneforklaringer
  • deltagelse i voteringer og udarbejdelse af voteringsprotokol
  • udarbejdelse af udkast til domme og retsbøger
  • udarbejdelse af referater til rettens hjemmeside
  • anonymisering af domme og retsbøger
  • praktisk bistand i forbindelse med afviklingen af retsmøderne.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur.
  • har erfaring med domstolsarbejde
  • kan indgå i et fortroligt samarbejde med rettens dommere
  • har mulighed for at deltage i retsmøder inden og uden for almindelig arbejdstid
  • har mulighed for med kort varsel at give møde til sager af hastende karakter
  • har erfaring med at skrive udkast til domme eller lignende skriftlige afgørelser
  • gerne har kendskab til arbejdsret
  • har særdeles gode skriftlige formuleringsevner
  • kan administrere at være tovholder på flere sager på samme tid.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne som juridisk sekretær er faste deltidsstillinger med varierende timer. Du skal være indstillet på, at der kan forekomme arbejde både inden og uden for almindelig arbejdstid.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til akademikeroverenskomsten.

Vi vil gerne have, at du starter 15. november 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Iben Hvass Birkebæk på tlf.nr. 7214 2011.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest mandag den 11. november 2024.

apartmentBeskæftigelsesministerietplaceKøbenhavn
Vi vil skabe en arbejdsplads og et arbejdsmarked i verdensklasse. Vi søger en sekretær for beskæftigelsesministeren, der skal være med til at sikre, at dagligdag forløber gnidningsfrit. Så hvis du er serviceminded, fleksibel og grundig, og du får...
business_centerHøj løn

Personlig assistent/sekretær

apartmentQuercus A/SplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Er du en serviceminded og ansvarsbevidst personlig assistent/sekretær, der har flair for at skabe effektive strukturer samt sikre orden – også i detaljen – så er det måske lige dig, vi søger? Til virksomheden Quercus A/S søger vi en personlig...
apartmentSkatteforvaltningen, Frederiksberg OHVplaceFrederiksberg, 5 km fra København
en af de sekretærer, som vi søger til betjening af vores direktører. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor...