Pædagog søges til naturskønt beliggende botilbud for unge med autisme - Genopslag

apartmentStøttekontaktgruppen placeHillerød calendar_month 

Bakkely er et midlertidigt botilbud §107 beliggende lidt uden for Hillerød i smukke omgivelser med direkte adgang til skoven fra baghaven. På Bakkely bor der p.t. 8 unge mennesker i alderen 21-27 år. Tilbuddet er godkendt til 9 beboere i alderen 18-35 år med autismespektrumforstyrrelse.

Vi har fokus på at skabe et stærkt fællesskab i personalegruppen, hvor fælles ansvar, medindflydelse og høj faglighed er væsentlige elementer. I dagligdagen vil du blive en del af en personalegruppe med ca. 8 kollegaer og en nærværende leder. Samlet set får du ca. 80 kolleger i hele Støttekontaktgruppen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et 8 ugers arbejdsrul, hvor der typisk er 3-4 fridage pr. uge
  • Ansvar som kontaktperson for 2 beboere
  • En privat organisation, hvor medbestemmelse er en del af hverdagen
  • Gode muligheder for kollegial sparring og socialt samvær med kolleger
  • Kurser, ekstern supervision og fælles temadage
  • Vi er gensidigt fleksible, så både arbejdsliv og privatliv hænger sammen
Dagligdagen består i høj grad af ADL træning, da sigtet er, at de unge kommer ud i egen bolig. Det vil sige, at du som medarbejder skal støtte og vejlede beboeren i forhold til daglig struktur, indkøb og madlavning, rengøring, økonomi samt støtte i forhold til fastholdelse i dagbeskæftigelse/uddannelse.

På Bakkely har vi fokus på forudsigelighed og arbejder altid på at forstå borgerens perspektiv, så vores tilgang tilpasses den enkelte beboer. Beboerne er selvhjulpne på mange områder, men har brug for verbal guidning, motivering og støtte.

Vi arbejder med Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP), TEACCH, og Low Arousal. Vores ønske er, at vi gennem pædagogisk-psykologisk faglighed, vidensdeling, refleksion og sparring, kan skabe en positiv forandring for borgerne, så de kan blive klar til en mere selvstændig tilværelse.

Støttekontaktgruppen er en privat organisation, der driver 6 botilbud i Nordsjælland under Servicelovens §107 og §108 samt beskyttet beskæftigelse (§103 og §104). Vi vægter faglighed højt i hele organisationen og sætter altid beboeren i centrum.

Du kan læse mere om Støttekontaktgruppen på www.skgr.dk

Du skal søge jobbet, hvis:

  • Du er uddannet pædagog, SOSU-assistent, ergoterapeut eller har anden relevant uddannelse.
  • Du har erfaring med borgere inden for autismespektret eller voksne med anden udviklingsforstyrrelse.
  • Du er nysgerrig på borgerens perspektiv og forsøger at finde intentionen bag handlingen.
  • Du trives i et miljø, hvor samarbejde, vidensdeling, sparring og dialog er væsentlige elementer i vores fællesskab.
  • Du er vant til og fortrolig med skriftlig dokumentation
  • Du kan, som kontaktperson, påtage dig ansvaret for overblik over den unges situation.
  • Du har kørekort.
Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible i forhold til dine ønsker.

Ansættelse med start 1. april eller snarest derefter.

Adresse: Botilbuddet Bakkely, Gl. Frederiksborgvej 13, Ny Hammersholt, 3400 Hillerød.

For yderligere information kan du kontakte daglig leder, Pernille Kaurin, på tlf. 2288 4040 eller mail pernille.k@botilbud.skgr.dk

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes til pernille.k@botilbud.skgr.dk mrk. emnefeltet ”Ansøgning Bakkely”

apartmentNr. Herlev BørnehusplaceHillerød
Er du en engageret og omsorgsfuld pædagog, der brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn? Så er det dig, vi søger til vores skønne børnehus! Om Nr. Herlev Børnehus Nr. Herlev Børnehus er en privat institution beliggende i et lille...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 36 km fra Hillerød
er vuggestuen Filosofvænget det rette sted for dig - vi søger en pædagog til vuggestuegruppe. Om dig og jobbet Vi ønsker en pædagog som har interesse eller erfaring med natur, sprog og/eller bevægelsesarbejdet med denne målgruppe, da vi har brug for at få...
apartmentBørnehuset ÅkandenplaceLyngby, 22 km fra Hillerød
pædagog til vores børnehave. Vores pædagogiske profil er mindfulness og heartfulness, og derudover arbejder vi med pædagogiske temaer tre måneder ad gangen. Vi kan tilbyde et rigtig godt arbejdsmiljø, højt fagligt niveau, gode strukturer og rammer, humor...