Energisk og serviceorienteret IT-supportelev til IT-afdelingen

apartmentFredericia Kommune placeFredericia calendar_month 
Kan du lide at arbejde med nye teknologi?
Kan du lide at yde god service og have kontakt med brugerne?
Kan du lide at arbejde i et miljø, hvor tingene går stærkt?
  • så er det måske lige dig, vi søger.

Vi tilbyder

I Fredericia Kommunes IT-afdeling bliver du en del af spændende arbejdsfællesskaber med stor faglig ekspertise, hvor du får gode muligheder for at udvikle både dine personlige og faglige kompetencer. Samtidig bliver du en del af et kollegialt fællesskab med høj energi og humor.

Som IT-supporterelev i en 2-årig uddannelsesperiode bliver du en del af et selvstyrende team, hvor du dagligt hjælper og vejleder kunder med akutte IT-udfordringer. Ingen dage er ens, og du får mulighed for at udvikle dine færdigheder i et teknisk spændende miljø på en åben og inspirerende arbejdsplads med en fri omgangstone.

Du får stor grad af ansvar og fleksibilitet samt mulighed for selv at præge din hverdag.

Dine daglige arbejdsopgaver

Du vil bl.a. at modtage, registrere, kvalificere og behandle alle typer henvendelser til vores Helpdesk 7913. Du kommer til at yde telefonisk og fysisk support til vores kunder, så de hurtigt kan komme videre i deres hverdag.

Dine opgaver vil også omfatte klargøring, installation, fejlsøgning, fejlretning og support af hardware og software på Windows-baserede bærbare og stationære maskiner. Derudover vil du arbejde med opsætning og fejlretning af iPads, tablets, smartphones og mobiltelefoner (Apple, Samsung og Huawei) samt fejlsøgning og fejlretning på netværk.

Du får også mulighed for at deltage i større opgaver og projekter.

Alle elever i Fredericia Kommune får tildelt en oplæringsansvarlig, som sikrer, at du får den nødvendige læring gennem dit uddannelsesforløb. Vi er en kommune, der bestræber os på at være et spændende og udviklende uddannelsessted med et læringsmiljø, der inspirerer og udvikler både eleverne og os som organisation.

Om dig

Du trives i et omskifteligt miljø, hvor du ofte håndterer flere opgaver samtidig, uden at gå på kompromis med kvaliteten af dit arbejde. Vi forestiller os, at du er en energisk og engageret person, der arbejder systematisk og struktureret. Du motiveres af en hverdag, hvor tingene går stærkt, og alligevel bevarer du altid et godt humør, der smitter af på dine omgivelser.

Det er vigtigt for os, at du møder alle opgaver med en positiv indstilling og en stærk serviceånd. Vores kunder er altid i fokus, og du brænder for at levere en support ud over det sædvanlige. Du er udadvendt og har nemt med at kommunikere med alle – både personligt og over telefonen.

Inden tiltrædelse har du afsluttet Grundforløb 2 for IT-support. Du kommunikerer sikkert og præcist på dansk, både mundtligt og skriftligt, og har kørekort til personbil – eller forventer at få det snarest.

Om IT-afdelingen

IT-afdelingen består af 17 medarbejdere og dækker områder som telefoni, serverdrift, brugersupport og udvikling. Vi yder support til Fredericia Kommunes ca. 4.300 medarbejdere.

Som vores nye elev bliver du en del af IT-supportafdelingen, der består af seks faste medarbejdere og to elever, hvoraf du bliver den ene.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores IT-afdeling!

Adgangskrav
  • Du har gennemført Grundforløb 2 rettet mod IT-support eller forventer at afslutte det inden tiltrædelse.
  • Du har kørekort til personbil eller forventer at erhverve det snarest, da vi servicerer hele organisationen - også ude på de enkelte adresser.
Vil du vide mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Tor Herløv Reinert på 2279 8704, tor.reinert@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler

Vi holder samtaler 9. april 2025.

Send en videohilsen

Foruden din ansøgning og CV opfordrer vi dig til at lave en videopræsentation, hvor du præsenterer dig selv og fremhæver nogle af dine bedste personlige og faglige egenskaber.

Videopræsentationen må maks. vare to minutter.

Send din ansøgning online

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du uploader dine bilag online. Sammen med din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante bilag, skal du også vedlægge dit eksamensbevis, hvis du har afsluttet Grundforløb 2.

Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist
  1. marts 2025.

Kørekort: B Almindelig bil

placeFredericia
Forestil dig en hverdag, hvor du er ansigtet udadtil i vores IT-servicecenter, sikrer, at DSB's medarbejdere har det rette udstyr til at udføre deres arbejde effektivt på og omkring toget samt vejleder og bidrager til at sikre en problemfri drift...
apartmentMonjasaplaceFredericia
Bliv Lead og spillende træner for vores danske IT-supportteam på 3 kolleger. Vi arbejder globalt og har et summende leben med plads til nye ideer. Er det dig? Så bliv en del af Monjasa, en global shipping- og olievirksomhed med aktiviteter...
apartmentCardel Ejd. & Projekt ApSplaceOdense, 44 km fra Fredericia
vil bl.a. bestå i:  •  Drift samt videreudvikling af internt sagsstyringsystem.  •  Udvikling af machinelearning-løsning, som kan understøtte vores projekttilgang.  •  Ad. Hoc. IT-udviklingsopgaver. Vi ser gerne, at du:  •  Læser en professionsbachelor...