Struktureret og procesorienteret sagsbehandler til ESDH, GDPR og udbud - Haderslev
Ja, det er mange forkortelser, men du har styr på hvad det er og finder glæde i systemer og paragraffer – du ser nok dig selv som lidt af en struktur-haj. Derfor bliver du også glad for at se, at Provas nu har et spændende og alsidigt job.
Vi har behov for dig, der både kan udvikle og fastholde en god struktur og kultur på nogle af vores overordnede systemer. Det gælder både i vores journaliseringssystem, i forhold til at overholde kravene i GDPR, og holde godt overblik over vores udbud, som er en opgave vi hjemtager fra årsskiftet.
Du skal naturligvis ikke klare det alene, men i samarbejde med dine kolleger i hele organisationen. Men det vil være dig, der holder overblikket og driver de overordnede processer.
Du finder det naturligt at inddrage dine kolleger i, hvad der vil være en god løsning for dem og du kan håndtere, at der kan være modsatrettede ønsker. Her bruger du dine stærke og uhøjtidelige samarbejdskompetencer.
Du bliver en del af et lille team, som har til formål at hjælpe resten af organisationen med at lykkes. Vi arbejder blandt andet med kommunikation, HR, assistere ledelses- og bestyrelsesarbejdet og servicering (fx kantineordning). Du refererer til en chefkonsulent, som er leder for teamet og også indgår i teamets opgaveløsning.Men i Provas er du i dagligdagen naturligt en del hele organisationen.
Ansvar og opgaver
Arbejdsopgaverne kræver, at du er god til at planlægge, også langt ud i fremtiden. Din strukturelle tilgang gør, at du godt kan håndtere, at der kan komme ad hoc-opgaver ind, som skal løses med kort varsel, når opgaven kræver det.
Du vil bl.a. få ansvaret for følgende opgaver:
- GDPR – god struktur og kultur ved håndtering af persondata
- ESDH – god struktur og kultur for sags- og dokumenthåndtering
- Udbud – sikre overblik over vores udbud og understøtte de udbud, der kører i afdelingerne.
Du bidrager til ad hoc-opgaver knyttet til teamet, da vi alle hjælper hinanden. For eksempel skal Provas have ny bestyrelse i 2025 og her skal vi håndtere processen med valg af forbrugerrepræsentanter.
Erfaring og kvalifikationer
Du har erfaring med at understøtte organisationer eller virksomheder med at lykkes med deres opgaver og inddrage dine kolleger undervejs. Opgaverne har alle ophæng i lovgivning og du har derfor gode juridiske kompetencer og erfaring med at omsætte jura til praksis.
Du er vant til at bruge IT-systemer som redskab til at videndeling, styring og opfølgning, herunder et sags- og dokumenthåndteringssystem.
Ingen kan alt og meget kan læres. Når vi rekrutterer, søger vi dygtige mennesker – det betyder, at vi søger mennesker med god faglighed og stærke personlige egenskaber. Mennesker der kan og vil udvikle sig sammen med andre.
Vigtige egenskaber
For at blive en succes i jobbet skal du motiveres af logistik og planlægning, være struktureret, opsøgende og samarbejdsorienteret.
Vi forventer, at du:
- motiveres af at strukturere og planlægge
- er selvstændig, skarp og proaktiv
- har organisationsforståelse
- er loyal og kan håndtere fortrolige oplysninger
- er tillidsvækkende og kvalitetsorienteret
- har et højt service-gen
- har en positiv og smittende energi
- evner at styre flere opgaver samtidigt
- har en ren straffeattest.
Om Provas
Provas er Haderslev Kommunes forsyningsselskab. Vi leverer drikkevand og håndterer spildevand samt affald og genbrug for kommunens 56.000 indbyggere. Vores indsatser har stor betydning for klimaet og en bæredygtig fremtid.
Vi er en moderne virksomhed med 90 ansatte – omkring halvdelen arbejder i vores fysiske drift, resten arbejder overvejende på kontoret. Generelt er vi mere støttende end styrende i vores ledelsestilgang da vi ønsker, at vores medarbejdere udvikler sig med opgaverne.
I Provas har vi en ambition om at skabe en kultur med samhørighed, læring, åbenhed og god dialog. Samtidig vil vi præge en kultur, hvor vi alle ser os selv som ansvarlige for fællesskabet og vores fælles opgave.
Hos os er medarbejdernes udvikling og trivsel vigtig. Derfor har vi en fleksibel tilgang til hjemmearbejde når opgaveløsningen tillader det, mulighed for faglig og personlig udvikling, samt en række personalegoder bl.a. sundhedsforsikring og kantineordning.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer, lønnen efter gældende KL-overenskomst.
Motiveres du af opgaverne, har du passende kvalifikationer og er du blevet nysgerrig på mere, så kontakt chefkonsulent, Jonna Tveskov på mobil 29 37 90 92 eller jotv@provas.dk.
Ansøgningsfrist- november 2024, kl. 10.00.
Der afholdes samtaler i uge 48.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.