Børnehuset Basen søger en nærværende og engageret pædagog - gerne på fuldtid - Køge Kommune

apartmentKøge Kommune placeKøge calendar_month 

Brænder du for leg, læring og nærvær? Så har vi jobbet til dig - 37 timer i en skøn daginstitution belligende i Køge Nord.

Børnehuset Basen åbnede i november 2019, og ligger i hjertet af Køge Nord. Vi er et integreret dagtilbud og en del af område Asgard/ Kirstinedal. Vi ligger i gåafstand til Køge Nord station, stranden og en masse grønne områder.

Vi kan tilbyde et dejligt hus med 5 stuer; 2 vuggestuer og 3 børnehavestuer. Stillingen er i børnehaven, hvor du bliver tilknyttet en fast stue sammen med en dejlig kollega. På stuerne i børnehaven er der pt. 16 -17 børn og der vil hen over efteråret stille og roligt komme flere børn.

Hvem er vi?

Vi er et hus hvor ”alle børn er vores børn”. Det betyder at alle børn og voksne kender og hjælper hinanden. Børn og voksne er tilknyttet en fast stue, men vi har et samarbejde de tre stuer imellem og børnene har også stor mulighed for at lege på tværs af stuerne.

Hver onsdag er de ældste børnehavebørn i springcenteret.

Vi er et hus i udvikling, hvor vi dette år arbejder med 5 temaer der løber over hver 2 måneder. ”Hvad er en god ven?”, ”Hvad kan gro?”, ”Hvem er jeg?” , "Hvad kan flyve"? og ”Hvad er et godt hjerte?” udfra et børneperspektiv, hvor børnenes nysgerrihed og undren er i fokus.

Samtidig ønsker vi at både børn, forældre og medarbejdere oplever den "røde råd" gennem hele huset.

Vi prioterer pædagogik gennem hele dagen, hvor Yoga eller en cykeltur til stranden i middagstunden er en skøn oplevelse for en gruppe børn og 1 voksen. Vi er en del af foreningslivet Køge, hvor vi deltager i Naturformidling, Klatring, Kor, Boldleg i skolens gymnastiksal, Historiefortælling, Slås kultur sammen med de andre institutioner i vores område.

Vi vægter meget, at komme ud af huset og give børnene massr af gode oplevelser, som vi har tæt på i vores nærområde enten på gåtur, cykeltur eller med tog.

Hvem er du?
  • Du er uddannet pædagog og ønsker at arbejde på fuldtid
  • Du er anerkendende, positiv, smilende og en god kollega der bidrager til det gode arbejdsmiljø.
  • Du er fagligt reflekteret og bidrager med pædagogisk sparring og input.
  • Du tager initiativ til leg og aktiviteter og deltager aktivt i planlægningen.
  • Du har lyst til at være ude i alt slags vejr, og lave sjove og udviklende lege for børnene.
  • Du ser styrken i det gode forældresamarbejde, og har mod på at deltage i forskellige samtaler.
  • Du kan arbejde selvstændigt med en børnegruppe, og tage ansvar for planlægningen sammen med stueteamet.
  • Du er interesseret i indretning af læringsmiljøer samt facilitering af disse.
  • Du har interesse for udelivet, motoriske aktiviteter, bål, musik, dialogisk læsning, spil, det kreative eller andet, så er det et kæmpe plus.
  • Du kan arbejde indenfor hele Basens åbningstid fra 6.15-16.30 man-fredag.
Hvad tilbyder vi?
  • En masse dygtige uddannede kollegaer, søde børn og forældre der glæder sig til at tage imod dig.
  • Et dejligt hus hvor der er masser af plads til at boltre sig og udfolde sig pædagogisk både inde og ude.
  • Fokus på udvikling af Brobygning fra vuggestue til børnehave og videre til SFO.
  • Tid til sparring via betalt forberedelse tid, stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder.
  • En nærværende ledelse der prioriterer det gode arbejdsmiljø, understøttelse af kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Hele huset arbejder med Sprogtrappen samt ICDP i understøttelsen af børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.
  • 2 pædagogiske dage, den ene med overnatning.
  • Stillingen er på 37 timer jf. Trepartsaftalen om fuldtid. Dog tager vi gerne hensyn til individuelle behov og ønsker.

Ansøgning og kontakt

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, er det lige dig vi søger. Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at ringe til dagtilbudsleder Mette Gad på 2382 8971.

Vi ser meget gerne at du kommer på besøg og får en rundvisning inden du søger stillingen.

Ansøgningfrist den 25.4.2025 kl 12:00.

Samtaler vil blive afholdt den 28.4.2025

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

apartmentEjby SkoleplaceEjby (Region Sjælland), 7 km fra Køge
Vi har brug for en uddannet pædagog 37 timer/ugen i en fast stilling. Har du hjertet på rette sted, elsker aktiviteter med SFO-børnene, har mod på at indgå i SFO, tidlig SFO og undervisning både som ressource pædagog og med timer alene - så...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 34 km fra Køge
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  21.  04.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Er du en pædagog, der brænder for at gøre en forskel for unge med psykiske udfordringer? Om Kildevæld Kildevæld...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 34 km fra Køge
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  22.  04.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Er du pædagog eller ergoterapeut, og brænder du for at skabe trygge rammer...