Aalborg - Marketingkoordinator

apartmentPort of Aalborg Logistics A/S placeAalborg calendar_month 

Er du en passioneret marketingentusiast, der har flair for grafisk design og digital marketing? Brænder du for planlægning af events og netværk, og elsker du at koordinere projekter? Så er dette stillingen til dig!

Vores afdeling for Marketing & PR består af et engageret team, der målrettet arbejder med national og international marketing, PR samt intern og ekstern kommunikation på forskellige platforme.

Om jobbet:

Som marketingkoordinator hos Port of Aalborg får du ansvaret fra den første idéfase til implementering for en bred vifte af spændende arbejdsopgaver som fx:

  • Udarbejde grafiske oplæg, herunder arbejde med designstil og grafiske materialer (layout og tryk).
  • Facilitere og administrere netværket Aalborg Renewables, herunder udarbejde nyhedsbreve, content-plan for sociale medier og vedligeholde website.
  • Planlægge og facilitere nationale og internationale events samt kundemøder i Port of Aalborg-regi.
  • Udarbejde virksomhedspræsentationer.
  • Udarbejde brochurer, foldere og cases.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at vores kommende marketingkoordinator er uddannet inden for marketing eller kommunikation. Du har en struktureret og kreativ tilgang til arbejdet og trives i en dynamisk og afvekslende hverdag. Du har gode kommunikationsevner og en naturlig evne til at bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften.

Du er serviceminded, detaljeorienteret og god til at samarbejde med både kunder og kollegaer.

Du er udadvendt, selvkørende og ansvarsbevidst. Du formår at kombinere kreativitet og deadlines, og du trives i et uformelt arbejdsmiljø. Du udforsker mulighederne med AI og er vant til at arbejde med CMS-systemer (fx Wordpress) og Adobe-pakken (fx InDesign og Photoshop).

Hvad tilbyder vi?
  • Et ansvarsfuldt job i Nordjyllands største havne- og erhvervsområde
  • Et afvekslende job med alsidige arbejdsområder
  • En aktiv personaleforening, der arrangerer forskellige sociale arrangementer
  • Fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Adgang til motionsrum, sundhedsordning etc.

Interesseret?

Kan du se dig selv som vores nye marketingkoordinator, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV via knappen "Ansøg".

Vi gennemgår løbende ansøgningerne, så ansøg gerne snarest muligt og senest den 16. marts 2025.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Department Manager Marketing & PR, Mette Dietz Lilkær på tlf. 3117 9811 eller HR Partner, Mette Dam Frederiksen på tlf. 2622 6017.

Om Port of Aalborg A/S

Port of Aalborg A/S har gennem snart 550 år været omdrejningspunktet for erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland – og har stærke ambitioner om at tilføre fornyet styrke til denne position. Port of Aalborg vil i de kommende år udvikle sig til en komplet indlandshavn og et effektivt intermodalt knudepunkt for udveksling af gods og varer mellem sø-, vej-, jernbane- og lufttransport.

I tilknytning hertil skal der udvikles en bæredygtig erhvervspark, som skal bidrage til at skabe 5.000 nye jobs i Aalborg. Port of Aalborg har ca. 110 medarbejdere, der alle er kvalificerede til at varetage de mange forskelligartede opgaver, som havnen udfører – og som kunder og samarbejdspartnere forventer af en moderne havn.

Om Aalborg Renewables

Aalborg Renewables er et netværk for virksomheder inden for on- og offshore vindenergi, som er etableret og drevet af Port of Aalborg. Netværket har til formål at fremme udviklingen i vindenergisektoren og skabe endnu bedre forudsætninger for vækst for eksisterende virksomheder i området.

Aalborg Renewables har 60 medlemmer og afholder seks events per år.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentV Bistro, bar & deli AalborgplaceAalborg
Ansvarsbevist tjener/overtjener søges Er du smilende, udadvendt og har flair for god service? Så se med her! På Bistro V Aalborg søger vi en ansvarsbevist tjener til at indgå i vores team. Vi forventer:  •  At du har solid tjenererfaring...
apartmentHarald Jacobsen & Sønner A/SplaceAalborg
 07.  00. Man starter og slutter på Aalborg fragtcentral hver dag. Du får 17 rigtig gode kollegaer. Området betjenes med varebiler, forvogne og trække-trailere. Vores forventninger til dig: Kørekort til minimum C Førerkort Eu bevis Adr bevis Gerne...
apartmentUGGERHØJ A/SplaceAalborg
Uggerhøj Aalborg søger en effektiv og fleksibel rengøringsassistent til at varetage rengøringen på vores kontorer og udstillinger. Stillingen er på fuld tid, 37 timer ugentlig. Opgaverne består bl.a. af rengøring af vores udstillingslokaler...