Bliv vores nye specialarbejder – skab en forskel i Vejle Kommune!
Er du en alsidig person med hænderne skruet rigtigt på, og trives du med udendørs arbejde – uanset vejret? Kan du lide at arbejde i et fællesskab, hvor dagene aldrig er ens, og hvor din indsats gør en forskel for borgerne? Så er du måske vores nye specialarbejder til afvanding og belægning i Vejle Kommune.
Om jobbet
Som specialarbejder på Materielgården bliver du en central del af vores team, der arbejder med vejafvandingssystemer og belægningsopgaver. Du kommer til at udføre alt fra nyanlæg og vedligeholdelse af vejvandsbrønde, riste og dræn, til drift af kommunens fortove og kantsten.
Primært vil du arbejde med afvandingsopgaver, men du vil også få mulighed for at arbejde med belægning og større anlægsopgaver, når det er nødvendigt. Det betyder, at du kan forvente en hverdag med masser af variation og udfordringer, hvor opgaverne ofte kommer direkte fra borgerne.Vi forventer, at du
- Har hænderne skruet rigtigt på og er klar til at tage fat
- Har en positiv indstilling, uanset vejret eller tidspunktet på dagen
- Er en holdspiller, der bidrager positivt til dagligdagen
- Har kørekort kategori B, gerne BE
- Har grundlæggende IT-færdigheder
- Erfaring som rørlægger er et plus, men ikke et krav
- Et spændende og udfordrende job med ansvar og medindflydelse
- Gode udviklingsmuligheder og fokus på dine kompetencer
- En arbejdsplads der har fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer
Er du klar til at blive en del af et team, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor du kan være med til at skabe positive oplevelser for borgerne i Vejle Kommune? Så tøv ikke med at søge stillingen!
Om os
Materielgården er en del af det strategiske område Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Materielgården er en decentral enhed under Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 110 medarbejdere. Vi har en afdelingsleder og fire teamledere.Vores opgaver er mangeartede, hvilket betyder, at alle hjælper til, hvor der er behov. Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at bidrage til løsning af opgaver ud over dine primære arbejdsopgaver
Det strategiske område Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består af fire afdelinger – Rådhusservice, Kommunale Ejendomme, Ressourcer & Genbrug og Materielgården. Hver afdeling har egen afdelingsleder, som refererer til områdechefen.Vi er ca. 220 dedikerede medarbejdere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling, og at skabe de bedste rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune, der fastholder Vejle som en attraktiv arbejdsplads og medvirker til at understøtte byrådets vision om, at Vejle Kommune er den mest attraktive kommune at bo og leve i.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Det er en tidsbegrænset stilling med 37 timers arbejdsuge. Arbejdstiden er som udgangspunkt, mandag til torsdag 7.00 – 15.30 og fredag 7.00 – 12.00.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vil du gerne vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mikal Bladt på mobil 24 23 47 18 eller pr. mail på mioeh@vejle.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 6. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 11. november 2024.
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale, ligesom der indhentes referencer inden eventuel ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=25797004)