Bogholder søges til kreativt arkitektmiljø – 25-30 timer om ugen
Er du en erfaren bogholder, der trives med selvstændigt ansvar og godt samarbejde? Har du lyst til at være en del af et engageret og uformelt team i en mindre tegnestue på Østerbro, med stor passion for workplace design? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om os
Vi er en lille arkitekttegnestue med speciale i workplace design og ejet af ISS. Hos os er kulturen præget af tæt samarbejde, høj faglighed og en uhøjtidelig omgangstone. Vi hjælper hinanden – også når det gælder oprydning og kaffebrygning. Vi tror på, at god stemning og godt samarbejde skaber de bedste resultater.
Om stillingen
Vi søger en bogholder til en deltidsstilling på 30 timer om ugen. Du bliver ansvarlig for den daglige økonomi og lønbehandling og er en vigtig støtte for både ledelse og medarbejdere. Fysisk tilstedeværelse på kontoret er et krav – vi arbejder bedst sammen, når vi er tæt på hinanden.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Lønbehandling i Dataløn
- Bogføring i Navision
- Ferieregnskab og refusionsansøgninger
- Skat og moms-indberetninger
- Regnskab over efteruddannelsesmidler for arkitekter
- Indrapportering i OneStream (en fordel, men ikke et krav)
- Kendskab til TimeLog er også en fordel
Om dig
Du er struktureret, selvkørende og har erfaring med ovenstående arbejdsopgaver. Du trives i en lille organisation, hvor man løfter i flok og hjælper hinanden på tværs af roller. Du har sans for detaljen, tager ansvar og har en positiv tilgang til både opgaver og kolleger.
Vi tilbyder- Et inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet
- Mulighed for fleksible arbejdstider – dog med fysisk tilstedeværelse
- Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med hele teamet
- Gode personaleforhold og en uformel kultur
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV til Signe Blomquist signe.blomquist@signal.issworld.com senest slut maj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Signe Blomquist CEO.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.