Driftstekniker til biogasanlæg i Kliplev
Har du lyst til at være en del af én af Danmarks mest entreprenante biogasproducenter, hvor vi skaber forandringer og udvikling indenfor grøn cirkulær energi og CO2-reduktion? Så læs mere om hvad vi kan tilbyde dig.
I Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer vi end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas, biogen CO2 og næringsrig gødning, i Danmark, Europa og USA.
Bigadan søger driftstekniker til drift af SBS Aabenraa’s nye store biogasanlæg i Kliplev. Du vil blive en del af et godt og bredt team i den grønne omstilling, der skal varetage den daglige drift.
Dine opgaver
Som vores nye medarbejder er du med til at drive vores biogasanlæg. Dine arbejdsopgaver bliver navnlig:
- Daglig drift og overvågning af anlægget
- Drift og vedligehold af el-tekniske installationer
- Indkøring og optimering af processer og styringer
- Fejlfinding og reparation af proces- og produktionsudstyr
- Prøvetagning og målinger af biomasser
- Udskiftning og vedligehold af mekanisk udstyr såsom pumper, omrører mm.
- Deltage i optimering af driften
- Deltagelse i anlæggets vagtordning i hverdage og weekender
Din profil
Kendskab til biogasproduktion vil være en fordel, men vigtigst er, at du forstår eller har lyst til at lære om principperne i biogasproduktion, har teknisk flair og lyst til en udfordrende og alsidig hverdag.- Er uddannet inden for vvs, elektriker, mekaniker, inden for landbruget, kleinsmed, maskinmester, automatiktekniker eller tilsvarende
- Er en god holdspiller
- Har ordenssans
- Har kendskab til industrielle maskinanlæg og el tekniske installationer
- Du har flair for IT. Anlægget overvåges via PC og styres af SRO anlæg. De fleste administrative opgaver håndteres elektronisk
- Du behersker dansk og engelsk i tale
- Kedelpassercertifikat type 2 vil være en fordel, men ikke et krav
- Du forstår sammenhængen i industrianlæg og har en basal procesforståelse.
- Der vil være grundig oplæring i anlæggets udstyr og processer
Du vil indgå i anlæggets vagtordning, derfor er det en betingelse, at du bor højst en halv times transport fra anlægget.
Vi tilbyder
Et job i en af de fagligt stærkeste biogaskoncerner, der er en af landets store bidragsydere inden for grøn omstilling. Du vil komme til at have en afvekslende og lærerig hverdag i et arbejdsmiljø med mangeartede opgaver og i en dynamisk organisation.I Bigadan har vi et familiært og kollegialt sammenhold, hvor der er både bred faglig og personlig sparring at opnå.
For yderlige information
Hvis du kan se dig selv som en af vores driftstekniker, så send os din ansøgning og dit CV hertil. Driftsleder Kevin Skår Iversen kan kontaktes ved yderlige spørgsmål på tlf. 9282 9860 eller e-mail ksi@bigadan.dk. Din ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.Samtaler afholdes efterhånden som vi modtager ansøgninger.
Sustainable Bio Solutions Aabenraa K/S’s nye biogasanlæg er placeret vest for motorvejsafkørslen ved Kliplev. Biogasanlægget får en behandlingskapacitet på ca. 980.000 tons husdyrgødning og andre lokale biomasseressourcer og en energiproduktion på 51 mio.Bionaturgas/år.