[ref. o54524122] Gartnere/grønne specialarbejdere til sæsonansættelser 2025 i enheden Bydækkende Grøn Drift - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Du skal primært arbejde i enheden Bydækkende Grøn Drift, der har base på Bispebjerg Kirkegård og sammen med ca. 15 engagerede kollegaer sikre, at opgaverne løses med høj faglighed og god kvalitet, samtidig med at den daglige trivsel og arbejdsglæde er i top.

Enheden arbejder med opgaver på tværs af hele kommunen blandt andet slåning af naturgræs, hækklipning, renovering af grusstier samt arbejde med træplantninger, træbeskæringer og fældninger. Derudover udfører enheden mindre, grå anlægsopgaver med belægninger, trækummer m.v. Arbejdsopgaverne består både af arbejde i opgaveteams og opgaver, du skal løse mere selvstændigt.

Vores opgaver afhænger meget af vind, vejr og andre faktorer, vi ikke altid kan styre, så vi lægger vægt på, at du opgavemæssigt er fleksibel og ikke lader dig slå ud af ændringer i dagsplanen.

Sæsonarbejdet består hovedsaligt af hækklipning (både manuelt og med forskellige maskiner) og renovering af kommunens grusstier. Så det er vigtigt, at du har kendskab til maskiner og er indstillet på at køre traktor, dumper, grusudlægger, diverse traktormonterede klippere og lignende – selvfølgelig efter grundig sidemandsoplæring.

Din profil

Du kan være uddannet anlægsgartner, skov- og naturtekniker eller du kan være fagligt dygtig, 'grøn' specialarbejder. Du er omstillingsparat og klar både til længerevarende rutineopgaver og til ad hoc-opgaver, hvor der nogle gange skal handles hurtigt.

Det er en betingelse, at du er i besiddelse af minimum kørekort (Kategori B) og en stor fordel, hvis du har erfaring med maskiner og maskinvedligehold. Herudover forventer vi, at du

  • har kørekort (Kategori B) og trailerkort vil være et ekstra plus
  • kan arbejde selvstændigt og lægger vægt på kvalitet i opgaveudførelsen
  • er omstillingsparat og fleksibel – både fra dag til dag og på de længere stræk
  • er god til at samarbejde, er udadvendt og serviceminded
  • er ansvarlig, mødestabil og frisk på at møde tidligt

Du får et udfordrende job i et velfungerende team med fokus på samarbejde, høj faglighed og effektiv drift. Vi vægter faglig udvikling og efteruddannelse højt, så vores kompetencer løbende matcher opgaverne.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger eller spørgsmål

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at ringe til enhedschef Rikke Ellingsgaard på 27 15 04 50.

Søg via linket senest fredag den 14. marts 2025

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.

Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

electric_boltStraks start

Specialarbejder

apartmentIshøj KommuneplaceIshøj, 16 km fra København
Da en af vores medarbejdere i CEA har valgt at søge nye udfordringer, har vi en ledig fuldtidsstilling til besættelse snarest. Vi leder efter en specialarbejder med flair for det grønne. Arbejdsopgaver  •  Daglig pleje og vedligeholdelse af grønne...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
står smukt til glæde for byens borgere, virksomheder og brugere. Du får mere end 50 virkelig engagerede og erfarne kollegaer, som har stor passion for området. Om jobbet Som specialarbejder i City Middelalderbyen kommer du til at arbejde med tømning...
apartmentGlostrup KommuneplaceGlostrup, 12 km fra København
Glostrup Vej og Park (Materielgården) søger flere engagerede medarbejdere med baggrund som gartner, specialarbejder eller lignende indenfor det grønne område. Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag, hvor dine kompetencer og interesser kan...